Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

TIL FREMME AF FORSKNING

Et af Fondens hovedformål er at fremme forskning. 

Forskning i den mest almindeligt brugte betydning er et relativt nyt begreb i menneskehedens historie, kun nogle få hundrede år gammel, opstået sammen med og som en del af den moderne videnskab, som i massiv grad fik sit indtog i vores kultur med Newton i 1600-tallet. 

Før den moderne videnskab var der ikke noget, der hed forskning. Da blev viden og det, der betragtedes som sandt, samlet ind via menneskers erfaringer og samtalen om disse, men også via tro, gætterier, sikre forvisninger, oplevelser, formeninger og ræsonnementer. 

Forskning har aldrig været for de mange. Forskning har hørt hjemme hos et lille antal af uddannede mennesker, der har været trænet i og optaget af noget helt specifikt, og som har bidraget til at undersøge og kortlægge verden, bid for bid, stykke for stykke - helt hen til det billede, vi har fået herigennem af verden idag. 

De første forskere stod i obskure kældre og skar dyr og lig op - for at se, hvad der var indeni. Eller sad som Newton under træet, mens æblet faldt - og spurgte sig selv, hvorfor det faldt NED og ikke OP. Eller iagttog, som Edvard Jenner, hvordan malkepigen blev naturligt immuniseret mod ko-kopper og brugte sin viden til at "opfinde" vaccine. Stereotyper, ja. Men sigende. 

Videnskabens gængse metode har været reduktionistisk: Den typiske videnskabsmand, fra 1600-tallet til i dag, har studeret verden og dens fænomener - materien, dyrene, planterne, stofferne, universet, luften, vandet, sjælen, kemien, medicinen, og alt hvad der ellers er - stykvis, bid for bid, en lille del af gangen. Fra alle de små dele nåede man så frem til helheden. 

En af de mere moderne opfattelser af videnskaben, der er stødt til i det sidste århundrede er, at man ikke blot kan regne sig til helheden udfra de mindre enheder. Et meget let eksempel: Hvis man blot tager H og O - hydrogen og oxygen, brint og ilt - og lægger deres egenskaber som stof hver for sig sammen på lineær vis, kan man aldrig komme frem til H2O = vand. 
Den holistiske opfattelse siger, at videnskaben har en særlig forpligtelse til at studere og tage udgangspunkt i helhederne, og forstå deres særlige kendetegn i egen ret - i stedet for udelukkende forstå fænomener som nogle, der er sat sammen af en uendelig mængde af enheder, og har som samlet egenskab lige netop det, der svarer til alle enkeltdelenes egenskaber, når de er lagt sammen. 
Det er fra diskussionen i dette felt, at den nu gennemtravede sætning stammer: At 2 og 2 er mere end 4! 

Den holistiske synsvinkel på videnskaben har givet luft under vingerne på meget forskning og på forståelsen for, hvad verden er for en, hvordan man skal forstå den, og hvad forskernes opgave er. Et af holismens spektakulære resultater er, at den har gjort 1 "fag", ud af KLODEN, JORDEN, GAIA - eller hvad vi nu kalder dette smukke sted, hvor vi bor. I gamle dage var KLODEN delt op i et utal af "fagområder": Geografi, geologi, metereologi, biologi, zoologi, oceanografi, etc. I dag har den vundet retten til at blive set som en helhed, som et kæmpemæssigt eksempel på et samvirke af tusinder af samvirkende faktorer - hvilket også kan hjælpe mennesker til at forstå, hvilken enhed og varians vi står overfor, og hvordan vi skal behandle denne rigdom. 

Os, der lever i denne tid, har en stor forpligtelse til at anstrenge os for forstå og at forske i denne verdens helheder og enkeltheder indenfor helhederne, og at arbejde for, at forskningens resultater kommer ALLE mennesker til gavn - så vi ikke spilder, men bruger tiden til menneskets fremskridt. Videnskaben har faktisk kapacitet til at bringe fremskridt til menneskers disposition. Og det er den første tid på jorden, hvor dette har muligheden for at blive udnyttet til gavn for de mange på jorden. 

Det er regulært interessant at anvende forskning til menneskets fremskridt generelt, og særlig interessant og også utraditionelt er det at bestræbe sig på og sørge for, at forskningen kommer mennesker til gavn, handler om mennesker og forsker på vegne af mennesker, der ikke bor i verdens hovedstrøg, men i dens "udkanter".

Dette gør sig helt klart gældende for hovedparten af de forskningsprojekter, som Fonden har støttet. Her har Fonden gjort en pionerindsats og på moderne vis ikke blot gavnet menneskene, men også gavnet videnskaben - thi det er videnskabeligt uholdbart at holde mennesker i en position, hvor det, der er gængs nogle steder i verden, ikke er til disposition for millioner af verdens fattige. Dette forhold er ildevarslende, og noget må gøres ved det. 

En af de første opgaver forskningsmæssigt er at konstatere, at problemet findes, og at det kan lade sig gøre at finde veje til at overkomme det. Her har Fonden og IFAS vist nye veje. For at nævne blot nogle få af de projekter, som Fonden har støttet, og IFAS har udført: Forskning i, hvordan den i den rige verden ophobede forskning kan komme de mange mennesker i den fattige del af verden til gavn (- projektet Global Rearch). Og forskning i, hvordan der kan skabes forbindelser og samarbejde mellem de vestlige lande og det gryende moderne Kina (- projektet Mutual Mandarin). 
Langt de fleste af Fondens forskningsprojekter blev udført af IFAS. I IFAS' formål er en række forskningsformer defineret og slået fast med stor klarhed - til fordel for forståelsen af Fondens og IFAS' forskningsindsats. 
Jeg citerer her fra IFAS' formål:

"Institutionens virksonhed vil bedst kunne forstås i sammenhæng med og som en sammenhæng af nedenstående definitioner af forskningsbegrebet. Disse definitioner er udarbejdet af OECD og bruges hyppigt som grundlag for forskningsbeskrivelser.

Institutionen ser således det samlede begreb forskning og udviklingsarbejde som en virksomhed, der udføres systematisk og for at forøge fonden af viden og for at bruge viden til at finde nyanvendelser.

Institutionen ser således grundforskning som en virksomhed af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt uden primært sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser.

Institutionen ser således anvendt forskning som er virksomhed af original karakter med henblik på at erhverve ny viden og indsigt, først og fremmest med sigte på bestemte praktiske mål eller anvendelser.

Institutionen ser således udviklingsarbejde som et systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring til at frembringe ny eller væsentligt forbedrede materialer, mekanismer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

Institutionen ser slutteligen aktionsforskning som en forskning, der direkte sigter mod forandring i samfundet.

Institutionen ser også sit arbejde inspireret af kritisk forskning, der er den forskning, som tager stilling til forskningen selv, forskningens rolle og opgave i samfundet og til det omgivende samfund."

I denne bog/på denne website fortæller Fonden konkret og praktisk om, hvordan dens forskningsprojekter er udført. Det fremgår heraf med stor tydelighed, at alle de ovenstående former for forskning har været benyttet i de projekter, som Fonden har støttet - undtagen grundforskning. 

Samlet er der grund til at konstatere, at den forskningsindsats, som er ydet indenfor Fondens rammer, er konkret, nyttig, interessant, meget brugbar og befinder sig ganske indenfor gældende lovgivnings rammer.