Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

 

Notat om Fondens projekter og dansk officiel politik

Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet er en privat fond. Derfor har dens bestyrelse ikke nogen forpligtelse til at følge officiel danske politiske prioriteringer i sit valg af hvilke for humanitære-, naturbeskyttelses- og forskningsformål, der skal støttes med Fondens midler, og heller ikke at den i sin virksomhed følger en statslig udstukket praksis.

Denne gennemgang vil imidlertid vise, at

når man sammenholder Fondens aktiviteter med officiel dansk politisk prioritering viser det sig, at Fonden i det faktisk har holdt sig indenfor rammerne af det der er officielle danske politiske prioriteringer.

der praksis for at statslige midler uddeles til private erhvervsvirksomheder med henblik til virkeliggørelse af ideele politiske målsætninger i andre lande - ligesom Fonden også har virkeliggjort sine ideele målsætninger gennem bidrag til private.

der er praksis for et betydeligt personsammenfald imellem rådgiverne i politiske valgte styrelser og modtagerne af midler, som disse styrelser rådgiver om - ligesom Fondens bestyrelse har haft personkendskab til bestyrelsesmedlemmer i de organisationer og virksomheder, der har modtaget bidrag fra Fonden.

 

En oversigt over Fondens projekter

Fonden har givet Ialt 71 mill. kr. til 27 projekter igennem en 15 årrig periode. I den følgende gennemgang er projekterne delt ind efter hvilken type af projekter, der har været tale om.

Nedenfor ses en liste over samtlige projekter og projektbevillingerne, idet projekterne er ordnet efter type:

Projekter for bæredygtig energi:

Biogas from Fruit Processing Waste 349.000 kr.

Biogasanlæg i Fransk Polynesien 5.950.000 kr.

Miljøprojektet Floryl & Elværk 17.982.000 kr.

Nye vinger på vindkraftanlæg 1.210.000 kr.

Solenergiprojekt i Zimbabwe 384.000 kr.

Solenergiprojekt i Zambia 1.263.000 kr.

Solenergi til 200 landsbyskoler og samlingssteder 1.500.000 kr.

To hypoteser om vindkraftværker 67.000 kr.

Frekvensomformer 200.000 kr.

Ialt projekter for bæredygtig energi 28.905.000 kr.

Nødhjælpsprojekter:

Nødhjælp til Guinea-Bissau og Angola 2.229.000 kr.

Nødhjælp til flygtninge fra Kosova 310.000 kr.

Nødhjælp til ofre for oversvømmelse i Mozambique 200.000 kr.

Ialt nødhjælpsprojekter 2.739.000 kr.

Bekæmpelse af HIV/AIDS:

AIDS Research and HOPE Projects 4.000.000 kr.

Drift af 5 HOPE-centre i det sydlige Afrika 8.769.000 kr.

TCE - ekstra initiativer, udover grundprogrammet 800.000 kr.

TCE - Pilot Study of Affordable Therapies for HIV 200.000 kr.

Ialt bekæmpelse af HIV/AIDS 13.769.000 kr.

Projekter til bevarelse af biologiske mangfordighed:

Tropisk regnskov i Malaysia 4.200.000 kr.

Årets miljøpris 5.000 kr.

Payne's Creek Naturreservat 0 kr.

Ialt projekter til bevarelse af biologisk mangfoldighed 4.205.000 kr.

Forskning i bæredygtig udvikling og teknologioverførsel:

Global Research 2.400.000 kr.

International Distributors 409.000 kr.

Grande Garderobe 642.000 kr.

Tropical Farming Research 1.809.000 kr.

Scientific Farming in the Caribbean 1.313.000 kr.

Ialt Forskning i bæredygtig udvikling og teknologi... 6.573.000 kr.

Medieforskning:

Den 3. Verdens stemme 13.963.000 kr.

Kulturudvekslingsprojekt:

Mutual Mandarin 935.000 kr.

Den samlede projektflade ............ 71.089.000 kr.

Projekter for bæredygtig energi

Den største gruppe af projekter har været projekter til fremme af bæredygtig energianvendelse, idet ni projekter med dette sigte har modtaget 29 mill. kr. fra Fonden eller 38 % af de uddelte midler.

De ti projekter fordeler sig således:

   

Antal projekter

Samlet beløb

Projekt lande

 

Biogas i udviklingslande

2

6.299.000

Belize og Tahiti

 

Miljøskov med

elproduktion

1

17.982.000

Brasilien

 

Vindkraft

3

1.477.000

Danmark

og forskning

 

Solfangere

3

3.147.000

Afrika

I Udenrigsministeriets pjece med titlen Bæredygtig Energi skriver Udviklingsminister Jan Trøjborg i sin indledning:

"Bæredygtig energi er helt centralt. Vi lægger afgørende vægt på, at det indgår som et stærkt element i dansk udviklings- og miljøbistand."

Af DANIDAs årsberetning 2000 (s. 172) fremgår, at DANIDA i 1999 ydede 175 mill.kr. og i 2000 49 mill.kr. til nye og vedvarende energikilder, (s. 179).

I 2000 ydede DANIDA endvidere 135 mill.kr. til multilaterale miljø- programmer.

 

Biogasprojekterne

Biogas indgår ikke for tiden i DANIDAs projekter, måske fordi denne energiform har vist sig vanskelig at arbejde med. Som eksempel på vanskelligheden med at få biogassen til at virke og på den offentlige støtte, der har tilflydt og fortsat tilflyder biogassen, kan refereres til Energiministeriets resume af pressemeddelelser den 27. marts 2000:

 

 

"FORSØG SKAL GØRE GRØNT AFFALD TIL BIOGAS

Københavns Kommune skal i et nyt forsøg sortere den grønne del af husaffaldet fra og anvende det til biogas. Miljøstyrelsen har bevilget seks millioner kroner til pilotprojektet. Forsøget kan hjælpe København et skridt nærmere en generel sortering af grønt affald. I "Affaldsplan 2000" var den storstilede plan, at 115.000 husstande skulle sortere det grønne affald fra inden år 2000. Men det projekt blev ikke til noget, fordi man aldrig fik Nordsjællands Biogasanlæg til at fungere. I dag er ambitionerne mere beskedne, efter man har fundet ud af, hvor svært det er at få bioforgasning til at fungere (JP Kbh. s.3)."

Fonden har støttet et forskningsprojekt i biogas i Belize og opsætningen af et stort biogas anlæg i Polynesien.

DANIDA nævner betydningen af miljøprojekter i Stillehavet i sin Årsberetning 2000 (s. 111):

"Danmark støtter direkte en række aktiviteter, som skal fremme Klimakonventionens målsætninger. F.eks. ydes der bidrag til regionale projekter i små og og fattige ø-stater i Stillehavet, som er særligt truede af global opvarmning og muligheden for stigende vandstand i verdenshavene."

 

Miljøskovprojekterne

Fonden har støttet et skovprojekt i Brasilien. Det er et af verdens største energiskovprojekter. Bevarelse af skovresourcer er et vigtigt element i en række DANIDA projekter i Afrika og Asien. Udvikling af energiskove er et af de tiltag, der er nævnt i Kyoto-protokollen. Danmark er en af medunderskriverne af Kyoto-protokollen, som sigter mod at beskytte kloden mod den tiltagende drivhuseffekt. Miljøskov anvendt til elproduktion er en CO2-neutral energiform.

Det er ligeledes værd at bemærke, at staten yder store tilskud til private til skovrejsning og skovbevarelse. Dette fremgår af Skovloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996) og bekendtgørelse nr. 80 af 30. januar 1997 om tilskud til privat skovrejsning, som nærmere omtales på ministeriets hjemmeside, hvor Skov- og naturstyrelsens vejledning nævnes, herfra citeres:

"Formålet med ordningen er at fremme privat skovrejsning. Skovrejsning tilgodeser bl.a. træproduktion, friluftsliv, natur og miljøbeskyttelse (som f.eks. Grundvand), idet Regering og Folketing ønsker, at det danske skovareal skal fordobles inden for de kommende 100 år. Målet er, at der årligt rejses ca. 5.000 ha, heraf 2.000 - 2.500 ha af private.

Man kan derfor få tilskud til at anlægge skov på landbrugsjord. Tilskud gives til :

Plantning eller såning* af løv- eller nåletræsbevoksninger, og til at etablere løvskovbryn.
Pleje af kulturer de første 5 år.
Etablering af hegn
Kompensation for tabt indkomst i 20 år i skovrejsningsområder.
Lokalitetskortlægning og/eller arealfastsættelse.
* Hvor samme regler gælder, omtales plantning og såning i det følgende under et som plantning.

 

Hvem kan få tilskud ?

For at kunne få tilskud skal man være privat ejer af landbrugsjord.

Privat ejer kan både være en person og et selskab, en fond, forening eller lignende."

Det er statens målsætning at rejse omkring 5.000 ha skov om året, hvoraf op mod halvdelen af private. Størrelsen af tilskud til private omtales i vejledningen. Staten kan yde 14.000 kr. per ha til plantning af nåleskov (og 22.000 for plantning af løvskov). Derudover kan ydes et årligt tilskud i de første fem år på 2.600 kr. per ha, samt visse andre tilskud for blandt andet planlægning og opsætning af hegn.

Det betyder, at staten yder tilskud til private for skovrejsning med 30.000 kr. per ha eller mere. Tallet skal sammenlignes med statens udgifter ved rejsning af statsskov. Her regner man med en udgift på omkring 50.000 kr. per ha til jordkøb og 50.000 til plantning og etablering (se artikel af Morten Knudsen i dagbladet Politiken, 2001).

Energiskovprojektet Floryl har et tilplantet areal på 36.000 ha. Hvis et tilsvarende skovareal skulle rejses i Danmark af staten ville alene tilplantning og etablering koste staten omkring 1,8 milliarder kr.

80 % af energiskovprojektet Floryl er tilplantet med nåleskov og resten med løvskov. Hvis en tilsvarende størrelse skov skulle rejses i Danmark, ville de private ejere være berettiget til plantningstilskud på 562 mill.kr. og et skovplejetilskud over de første fem år på 468 mill.kr. Det vil sige et samlet statsligt tilskud på omkring 1 milliard kr. Til sammenligning kan nævnes, at Fonden har støttet projektet i Brasilien med knap 18 mill.kr. - eller knap 2% af det tilskud den danske stat ville yde til modsvarende skovrejsning i Danmark.

 

Vindkraftprojekter

Danmark er verdens førende vindkraft producent. Fonden har støttet opsætning af nye vinger på Tvindkraft og udvikling af en frekvensomformer, der kan øge møllens nyttevirkning, samt et forskningsprojekt i store vindmøller. Preben Maegaard, leder af Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende energi, skriver i bogen Vedvarende energi i Danmark (OVEs forlag, 2000), s 122f:

"Det er oplagt at sammenligne det statslige vindmølleprogram med Tvindskolernes projekt med en 2.000 kW kæmpemølle, som også blev undfanget i kølvandet på oliekrisen. Heller ikke Tvind besad naturligvis nogen form for ekspertise inden for vindkraft: De kunne køre bus, bygge huse og drive skole. Og så ville de tilmed bygge en tre gange større mølle end statens; de havde ikke ret mange penge; de boede et gudsforladt sted ude i Vestjyland, langt fra institutter og eksperter; de havde de dårligst tænkelige forhold til storindustrien. Så Tvind havde alle odds imod sig skulle man tro.

Men Tvindfolkene havde den store fordel i forhold til forskerne hos staten og elværkerne, at de erkendte ikke at have forstand på vindenergi. Det gav dem kraft til at drage ud i verden for at opsøge og inddrage gud og hvermand, som ville være med til at give Tvinds mølleprojekt et løft.

En storslået med overset indsats

Den færdige mølle var en præstation, som eftertiden slet ikke har forstået at vise den fornødne anerkendelse. Den er som regel overset i de international publikationer om vindkraft og blev ikke ført frem på internationale konferencer, som det gode eksempel, den var. For selv om det havde været de mest berømte internationale institutter og industrier, som havde skabt Tvindmøllen, ville det også have været en storslået indsats.

Færdige vindmøller skal jo have vinger, og de kunne ikke købes dengang, så bare for at nævne en detalje i denne sammenligning mellem statens to Nibe-møller på 630 kW og Tvind-møllen, skal her omtales den måde, de to konkurrenter løste den opgave på. Den ene Nibe-mølle fik en rotor af glasfiber i kombination med nogle meget sindrige svejste stålkonstruktioner, som faktisk ikke kunne verificeres i forhold til de veksellaster, som optræder i en rotor. Nibe-mølle to var mindre kluntet; den havde en bærende inderbjælke f glasfiber, men heller ikke den holdt ret længe, på trods af storstilet og dyr udviklingsindsats. Få år senere fik begge møllerne trævinger, som efter en lynskade blev skiftet ud med vinger fra Vestas.

Men hvordan fik Tvind så vinger på deres kæmpemølle. Jo, de var så heldige i Stuttgart hos professor Ulrich Huetter at finde sand ekspertise indenfor vinger til vindmøller. Og tak og lov for, at Tvind i deres søgen efter relevant viden fik Huetters mangeårige erfaringer overført til Danmark. Netop Ulrich Huetters særlige konstruktion med glasfibertove, der vikles omkring navboltene, blev hurtigt anvendt på den lille PTG-mølle fra Tvind, som først stillede vingeformen til rådighed for selvbyggere, men resluterede senere i Økærvinger, der hurtigt blev den nye vindmølleindustris foretrukne leverandør. Men det var Tvind, der bragte teknologien til Danmark."

Når Fonden derfor i 1993 betalte for nye vinger til Tvindkraft, viste det, at disse allerførste "forsøgsvinger", der har tjent som model for dansk vindkraft industri havde holdt i 15 år. Tvind-kraft har iøvrigt aldrig indbragt noget overskud. Dens værdi har alene været som inspiration og medel for en bæredygtig energiudvikling i Danmark og verden.

Det skal også nævnes, at DANIDA støtter vindkraftprojekter flere steder I verden. I årsberetningen for 2000 (s.51) nævnes om støtten til Egypten:

"Bistanden til energisektoren har været koncentreret om vindenergi og effektivisering af eltransmissionen. For vindenergien er der tale om støtte til etablering af en prøvestation for vindmøller, en stor vindmøllepark, et energisparende kontrolcenter og til et nationalt vindatlas."

 

Solenergiprojekter

Fonden har støtte tre solfanger projekter i Afrika, som siden 1995 har opsat næsten 500 solfangere hos småfarmere, ved skoler og samlingssteder. Projekter af denne type er helt i overenstemmelse med DANIDAs udviklingsstrategi.

I DANIDAs Årsberetning 2000 kan man blandt andet læse under Nepal s. 63.:

"I 1999 blev energisektorprogrammet iværksat. Formålet er bl.a. at skaffe nemmere adgang for landboere i afsides egne til vedvarende energikilder, herunder vandkraft og solenergi."

I 2000 bevilgede DANIDA 2,4 mill.kr. til Nordvestjysk Folkecenter for vedvarende energi, en selvejende institution, til "Integreret solenergi i maliske landsbyer".

 

Nødhjælpsprojekter

Fonden har støttet nødhjælp i fire lande:

Guinea Bissau, Angola og Kosovo støtte til ofre for borgerkrig -

Mozambique støtte til ofre for oversvømmelseskatastrofe.

Projekterne ligger i helt indenfor den type nødhjælpsprojekter, som DANIDA støtter.

Her nogle illustrationer.

Fondens støtte til Angola har blandt andet bestået i uddeling af soya til børn. Den 28.08.01 meddelte udviklingsminister Anita Bay Bundegaard, at DANIDA havde bevilget 4,2 mill. kr. til Red Barnet til uddeling af mad til underernærede børn i det borgerkrigsramte Angola. (Udenrigsministeriets pressemeddelelse Nr. 154/01).

Fonden har støttet ofre for oversvømmelserne i Mozambique med nødhjælps- pakker til en værdi af 200.000 kr.

Ifølge DANIDAs årsberetning 2000 (s. 184f) ydede DANIDA i 2000 støtte til Dansk Røde Kors på 2,5 mill.kr. til Katastrofeberedskab i Mozambique, 10,2 mill.kr. til Internationalt Røde Kors til nødhjælp for oversvømmelsesofre, 19,8 mill.kr. til Folkekirkens Nødhjælps humanitære hjælp til Mozambique og 18,5 mill.kr. til Verdensfødevareprogrammets nødhjælp til Mozambique.

Danmark har ydede ifølge DANIDAs årsrapport 2000 ialt 172 mill.kr. i humanitær bistand til Kosovo, således fik Red Barnet i 2000 en bevilling på 7.5 mill.kr. til hjælp til børn i Kosovo.

 

Bekæmpelse af HIV/AIDS epidemien

HIV/AIDS epidemien i Afrika og den begyndende epidemi i andre egne af verden er den største humanitære katastrofe i århundreder. I sin årsberetning 2000 (s.20f) skriver DANIDA herom:

"Antallet af mennesker med hiv/aids er idag oppe på 25,3 millioner i Afrika syd for Sahara. Dette tal dækker over store forskelle fra land til land, hvor det østlige og sydlige Afrika er værst ramt."

"I perioden 1989-2000 har Danmark støtte 49 aids-projekteri 19 landetil et samlet beløb af 400 mill.kr. Derudover ydes støtte til bekæmpelse af hiv/aids gennemsundhedssektorprogrammerne. De multilaterale organisationer, f.eks. UNAIDS, UNICEF, UNDP, WHO, UNFPA og Verdensbanken får også dansk støtte til deres kamp mod hiv/aids."

Fonden har ydet fire bevillinger på ialt 13,8 mill.kr. Til HIV/AIDS bekæmpelse i seks lande i det sydlige Afrika. Det drejer sig om projekter, som allerede har haft meget stor virkning både med hensyn til forebyggelse og med hensyn til hjælp til de der er ramt af epidemien. Projekterne har modtager støtte fra flere internationale organisationer og foregår i samvirke med de lokale regeringer og deres sundhedsprogrammer. Disse projekter falder klart indenfor den officielle danske politik, der i DANIDAs årsberetning 2000 beskrives således:

 

"Danmarks indsats mod aids

I "Handlingsplan for Danmarks internationale indsats mod hiv/aids" hedder det, at den danske indsats generelt skal bidrage til at forebygge spredning af hiv/aids og begrænse epidemiens effekter. Indsatsen skal foregå bilateralt i udviklingssamarbejde med modtagerlandenes regeringer og multilateralt gennem de internationale organisationer."

 

Projekter til bevarelse af biologisk mangfoldighed

Tre projekter, som Fonden har anvendt 4,2 mill.kr. på knytter sig til bevarelse af skov- og dyreliv og dermed den biologiske mangfoldighed, som er afgørende for Jordens langsigtede naturlige balance.

Det drejer sig om:

Skovbrugsprojekt i Malaysia, hvor hensigten var at etablere et eksempel på en selektiv skovning, der udnyttede skovens resourcer maksimalt, samtidig med at skoven som biotop kunne bevares. Fonden investerede 4,2 mill.kr., men projektet måtte opgives inden det var gennemført.

Årets naturpris 1993, hvor en af de to deltagere, der delte 3. prisen var en skole, der havde gennemført et projekt til bevarelse af fuglelivet i Tvind. Naturprisprojektet kostede Fonden 5.000 kr. i præmier.

Payne’s Creek Nature Reserve var et projekt til bevarelse af et våd- og skovområde i Belize, der var truet af den moderne udvikling, ved at henlægge området til øko-turisme og afskærme det fra skovning og krybskytteri. Projektet blev ikke gennemført og Fonden fik sine midler retur.

DANIDA nævner denne type naturbeskyttelsesprojekter i Årsberetning 2000 (s.111), hvoraf det fremgår, at blandt andet Malaysia er et prioritetsland:

"Arbejdet med at gennemføre Biodiversitetskonventionens bestemmelser og formål i udviklingslandene foregår på flere planer. Hovedsigtet er at udbrede kendskabet til konventionen for derved at bidrage til at indarbejde hensynet til den biologiske mangfoldighed i relevante sektorer og tværgående programmer. Der ydes støtte til konkrete aktiviteter knyttet til konventionen i lande som Kenya, Indien, Malaysia, Senegal og Philipinerne."

Det fremgår (s. 173), at DANIDA i 2000 ydede 287 mill.kr. til projekter indenfor "Miljø uden anden sektororientering". Danmark indgik en regeringsaftale med Ghana (s. 175), hvor staten ydede 11,8 mill.kr. Til Støtte til beskyttelse og bevarelse af jord- og vandressourcer.

I årsrapporten (s.64) ses det, at DANIDA i sin miljøstøtte til Nicaragua (et af Belize’s nærmeste nabolande) støtter "bæredygtig (skånsom) udvikling i naturreservater", altså projekter i stil med Payne’s Creek Nature Reserve.

 

Forskning i bæredygtig udvikling og teknologioverførsel

Fonden har støttet fem forskningsprojekter gennem den selvejende institution IFAS, hvor hensigten var at udforske mulighederne for en bæredygtig udvikling ved overførsel af teknologi.

Global Research-projektet havde til hensigt gennem en række (37) casestudies i Central Amerika at vise, at der findes en lang række produktions- og udviklings- mæssige problemer i udviklingslande, som kan løse med anvendelse af kendt viden, hvis den nødvendige overførsel af viden finder sted.

To andre forskningsprojekter skulle udforske, hvorledes brugt tøj, kan forvandles fra en miljømæssig belastning i udviklede lande til en ressource for udvikling og økonomisk fremgang ved forarbejdning og eksport til udviklingslande.

To projekter skulle vise, hvorledes landbrug i Central Amerika (Belize) kan gøres mere rentabelt ved større kendskab til internationale markedsvilkår og ved videnskabelig produktionsudvikling, således at marginale jorder udnyttes og produktiveten forøges.

DANIDA yder hvert år store forskningsmidler til projekter indenfor de forskningsområder, som disse fem projekter har berørt. Det kan læses i årsberetningen for 2000 (s. 127f).

Det fremgår, at DANIDA i 2000 ydede 24 mill. kr. til Center for Udviklingsforskning, blandt andet til forskning i folk, samfund og natur. Ligeledes bidrog DANIDA til en række landsbrugsvidenskabelige forskningsprojekter ved at støtte Frøpatologisk Institut for Udviklingslandene, Dansk Skovfrøcenter, fjerkrærforskning og ved at yde bidrag på 69 mill.kr. til Den konsultative gruppe for international Landbrugsforskning.

Medieforskningsprojekt

Forskningsprojektet Den 3. verdens stemme blev sat igang i 1988 og afsluttet i 1991. Igennem dette medieforskningsprojekt skulle det eftervises, om TV produceret af almindelige mennesker om problemstillinger i andre egne af verden kunne vække danskere og andre europæeres interesse og bidrage til at forbinde mennesker fra forskellige egne af verden. Fonden ydede 13,9 mill.kr. til dette projekt.

Det var et stort anlagt medieforskningsprojekt med vægt på den 3. verdens forhold - og som aktions- og eksempelforskningsprojekt også utradtionelt i sin udformning. Det betyder dog ikke, at projektet derfor lå udenfor det, som man fra statslig side anser for relevant forskning.

Forskningsministeriet nedsatte i 1996 en række behovsanalysegrupper, der skulle redegøre for samfundets behov for forskning. De samlede resultater blev offentliggjort i 1999. I september 2001 udkom så Forskningskommissionens betænkning nr. 1406, hvori det blandt andet hedder:

"Danmark står imidlertid over for en kæmpe udfordring. Der er en voksende kløft mellem på den ene side det overordnede mål om at være en førende velfærdsnation og på den anden side samfundets faktiske investeringer i forskning: De offentlige forskningsbevillinger har en faldende tendens, og Danmark uddanner for få forskere i forhold til behovet."

Går vi ind i rapporten fra behovsanalysegruppen for Kommunikation og medier, der havde Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, som formand, kan vi læse indledning disse bemærkninger:

"På tærsklen til fremtidens informations- og kommunikationssamfund må arbejdsgruppen konstatere, at forskning i medier og kommunikation i Danmark er en spredt og relativt usystematisk affære. Der er ikke nødvendigvis behov for nye institutioner på området, men en øget fokusering ogforskningsmæssig indsats synes dog nødvendig. Behovsanalysegruppen ser i den forbindelse særlig grund til at fremhæve følgende hovedfelter:

Kommunikations- og mediesamfundets sociologiske og socialpsykologiske konsekvenser

Nye teknologiskabte muligheder og udfordringer på uddannelsesområdet

Formidling, herunder især af forsknings- og vidensformidling.

Arbejdsgruppen har også diskuteret vigtigheden af en bedre formidling af forskningen og forskningsresultater til forskellige modtagergrupper, herunder den offentlige administration, erhvervslivet og den brede offentlighed. Der efterlyses også mere viden om dette område, herunder egentlig forskningsbaseret viden og mulige institutionelle tiltag."

Det er værd at bemærke sig, at dette udvalg ser store mangler i den danske medieforskning og anbefaler en forstærket indsats. Heroverfor står det faktum, at Fonden har anvendt hele 13,9 mill.kr. på et ret stort medieforskningsprojekt.

Temaet for forskningsprojektet, oplysning om den 3. Verden, falder endvidere ind under den form for formidling, som DANIDA årligt støtter med store bevillinger. I årsberetningen (s.144f) hedder:

"DANIDAs egen informationsvirksomhed

DANIDAs egen informationsvirksomhed retter sig mod den "alment interesserede dansker" samt børn og unge. Aktiviteterne spænder vidt og omfatter bl.a. kontakt til medierne, pressebesøg, journalistrejser, udgivelser af publikationer, information på www.danida.dk, produktion af film/video, Børnenes Ulandskalender og kontakt til undervisningssektoren..."

"Oplysningsbevillingen

DANIDAs oplysningsbevilling kan søges af organisationer, foreninger, lokalgrupper og enkeltpersoner, som ønsker at oplyse og informere om udviklingslande og udviklingsarbejdet..."

Det vil sige også på det indholdsmæssige område må det siges, at forsknings- projektet har ligget indenfor det, som offentlige midler anvendes til i Danmark.

 

Forskningsprojektet Mutual Mandarin

Fonden ydede i 1987 935.000 til forskningsprojektet Mutual Mandarin. Dette projekt havde til formål at vise, at det er muligt at forbinde mennesker i Kina med mennesker i Danmark. Et projekt af denne type ligger dels indenfor rammerne af det, der kunne ydes tilskud til indenfor DANIDA støttet udviklingsforskning. I Årsberetning 2000(s.129) om støtte til Center for Udviklingsforskning nævnes temaet "udviklingssamarbejdet". Der peges på DANIDAs oplsysningsbevilling (s.146), hvorfra der hver år bl.a. ydes 4,9 mill.kr. i tilskud til Mellemfolkeligt Samvirkes international oplysnings- virksomhed. Endelig peges på DANIDAs støtte til Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene (s.146) på 14 mill.kr. om året.

 

Fondens virkeliggørelse af sit formål via støtte til private

Almennyttige formål og i særdeleshed humanitære formål, naturbeskyttelse og fremme af forskning kan virkeliggøres af private erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner. Dette fremgår af andre private fondes praksis, fonde der ligesom Fonden for humanitære formål mv. er underlagt tilsyn fra skatte- og fondsmyndighederne.

Her skal imidlertid peges på, at også staten i stort omfang virkeliggøre almennyttige formål ved hjælp af bidrag til ervhervsvirksomheder.

Således tilflyder der meget betydelig midler til private erhvervsvirksomheder via DANIDAs kasse.

 

Direkte DANIDA kontrakter med private virksomheder

DANIDA tegnede i 2000 kontrakter for leverance af bygge- og anlægsopgaver, råvarer, maskiner og udstyr ved private erhvervsvirksomheder for en samlet værdi af 937 mill.kr. De tre største havde samlede kontrakter på 670 mill.kr.

DANIDA tegnede i 2000 kontrakter med private konsulentvirksomheder for 400 mill.kr. De tre største havde samlede kontrakter på 220 mill.kr.

 

Privat Sektor Programmet (PS-programmet)

Igennem Privat Sektor Programmet ønsker DANIDA, at private virksomheder direkte skal stå for virkeliggørelsen af ideale udviklingspolitiske målsætninger. Om erhvervslivets rolle står i årsberetning 2000 (s.130f):

"En velfungerende erhvervssektor er en vigtig faktor for at skabe den økonomiske vækst, som er nødvendig - om en ikke tilstrækkelig - for at afhjælpe fattigdomsproblemerne."

I 2000 ydede DANIDA endvidere 129 mill.kr. til Privat Sektor Programmet, og skriver i årsberetningen:

"DANIDAs Private Sektor Program skal fremme udviklingslandenes erhvervsudvikling ved at støtte langsigtede og gensidigt forpligtende samarbejder mellem danske og lokale virksomheder."

"DANIDA tilbyder rådgivning og tilskud til interesserede virksomheder. Den økonomiske støtte omfatter tilskud til såvel forberedelsen som udførelsen af projekterne, f.eks. til driftsstart, træning, udsendelse af sagkyndige og miljøforanstaltninger.

PS-programmet hvilede i 2000 på en bevilling fra 1996, hvor der frem til 2001 er afsat 750 mill.kr. Indtil udgangen af 2000 var der under denne bevilling givet støtte til 987 besøgsrejser og 340 forundersøgelser og til 326 PS-samarbejder."

I DANIDAs Vejledning til virksomheden 1, Oversigt over støttemulighederne fra september 2000 kan man læse de nuværende støttemuligheder.

Til projektforberedelsesfasen kan ydes disse maksimum tilskud (udgifter udover maximum betales fuldt ud af virksomheden):

Partneridentifikation,

besøgsrejser 25.000 kr. (ingen egendækning nødvendig)

Specialstudier (f.eks.

markedsundersøgelse) 150.000 kr. (plus 10 % egendækning)

Feasabilitystudier 250.000 kr. (plus 10 % egendækning)

Til projektfasen kan søges om støtte til opstart- og miljøudgifter med følgende maximumgrænser:

Projektgennemførelse *) 3 mill. kr. (plus 10 % egendækning)

Miljøforanstaltninger **) 2 mill. kr. (plus 10 % egendækning)

 

I særlige tilfælde kan projektgennemførelsesbistand overstige de maksimale 3 mill.kr. Det fremgår således, at det er muligt for en privatejet virksomhed at opnå 5,4 mill.kr. eller mere i bistand fra DANIDA indenfor rammerne af PS-programmet, når blot virksomheden selv bidrager med yderligere 10% til projektet.

---

*) Der er nærmere regler for, hvorledes en virksomhed må anvende projektmidlerne. Her er nogle eksempler på retningslinierne for projektgennemførelsesbistanden, der som nævnt kan udgøre 3 mill.kr.

Etableringsomkostninger til gebyrer, advokat, revisor og godkendelser kan støttes med op til 100.000 kr.

Bistand til teknisk rådgivning til træning af medarbejdere.

Bistand til tilpasning af dansk teknologi til lokale forhold.

Bistand til eksportfremme, markedsundersøgelser, publikationer mm.

**) Der er ligeledes nærmere regler for, hvorledes en virksomhed må anvende miljøforanstaltningstmidlerne, der som nævnt kan udgøre 2 mill.kr. Pengene kan anvendes til det indre og ydre miljø i forbindelse med projektet, såsom arbejdsmiljø, forurening ved produktionen, energispørgsmål mm.

Ved den række af Fondens projekter, er der anvendt midler til sådanne formål, eksempelvis tiltag til begrænsning af af gylle forurening fra biogasanlæg i Polynesien, forbedringer af arbejdernes miljø- og velfærd ved skovprojekt i Malaysia, opretning af elværk ved miljøskovprojektet Floryl.

 

Udover de ovennævnte direkte bistandsmuligheder for erhvervsvirksomheder har DANIDA mulighed for at støtte med lån, hvis det ikke er muligt for en dansk virksomhed at optage lån på det lokale marked i udviklingslandet.

 

Industrialiseringsfonden for Udviklinglandene

Industrialiseringsfonden for Udviklinglandene er omtalt i DANIDAs årsberetning 2000 (s.132). Det fremgår, at staten yder 150 mill.kr. om året til denne selvejende institution, hvis bestyrelse udpeges af udviklingsministeren. Fonden kan deltage som aktionær i joint venture foretagender og kan tillige yde lån og garantier til private erhvervsvirksomheder.

 

Støtte til private via internationale organisationer

Ud over DANIDAs direkte støtte til private virksomheder ved køb af leverencer, tjenesteydelser, erhvervsudviklingsbistand i den 3. Verden, lån mm yder DANIDA store midler til internationale organisationer gennem det multilaterale samarbejde. Dele af disse midler formidles videre og anvendes i marken af private virksomheder. I årsberetningen for 2000 (s. 133) nævnes, at danske virksomheder i 1998 fik ordrer på 610 mill.kr. fra FNs udviklings- organisationer. Dette tal har siden været faldende, men DANIDA siger i sin årsberetning, at den danske stat arbejder på igen at bringe flere midler til private erhvervsvirksomheder fra FN-kasserne.

 

Om personsammenfald mellem statslige udvalg og private modtagere af statslige midler

Der har været et personkendskab mellem Fondens bestyrelse og henholdsvis bestyrelsesmedlemmer i de godgørende fornde og foreninger Fonden har støtte og endvidere ledere og ejere af de private virksomheder, der har udført opgaver for Fondens midler. Detaljerne skal ikke her gennemgås. Istedet skal der peges på, at et sådant personsammenfald også findes mellem de statslige organer, der har indflydelse på bevillingspraksis og -politik og modtagerne af statslige midler.

Af DANIDAs årsrapport 2000 fremgår et nært sammenfald mellem diverse styrende og rådgivende organer og modtagerne af DANIDA bevillinger. (s. 153f).

Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde har i henhold til Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde til opgave at rådgive udviklingsministeren ved gennemførelsen af de opgaver, loven pålægger ministeren. Blandt rådets 9 medlemmer findes blandt andet ledende repræsentanter for Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke, der alle tre modtager store midler fra DANIDA.

Rådet for International Udviklingsarbejde skal ifølge styrelsens arbejde komme med råd og henstillinger om gennemførelsen af dansk udviklingsbistand. Rådet har 75 medlemmer. Heraf repræsenterer omkring en trediedel bistandsorganisationer, der modtager midler fra DANIDA.

I Udvalget for Blandede Kreditter sidder 8 medlemmer. Dansk Industri er repræsenteret ved direktøren for Cimbria Unigrain A/S, hvis firma i 2000 indgik kontrakter med DANIDA til en værdi af 29 mill.kr.

Konklussion

Med denne gennemgang er det belyst, hvorledes Fonden til humanitære formål mv. I sin bevillingspolitik og administration af midler har handlet indenfor rammerne af hvordan statslige myndigheder har handlet.

Således er de 27 projekter, der har modtaget støtte alle meget tæt på det, som staten har prioriteret at støtte ud fra ideele og langsigtede målsætninger. Ligesom Fondens i sit samarbejde med andre organisationer og private har handlet på samme måde, som statslige organisationer og styrelser sædvanligvis opfører sig.

Mikael Norling, mag.scient.soc.

Den 28. oktober 2001