Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

Morten Knudsen
Hestegangen 14 
2800 Lyngby 
Dato: 3. august 2001

VURDERING AF TVIND's SKOVPROJEKTER 

Som mange andre har jeg med interesse og en god portion skepsis, udefra fulgt Tvinds vidtspændende aktiviteter fra Den rejsende Højskole og Det nødvendige Seminarium, opførelsen af Danmarks første store vindmølle og til projekter i forskellige u-lande finansieret af tøjindsamling og af "Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet".

Aktualiseret af de politimæssige undersøgelser af denne fonds virksomhed har jeg efter kontakt med Mikael Norling, medlem af Tvinds lærergruppe, fået tilsendt et omfattende sæt af dokumenter, ialt ca. 500 sider, med beskrivelse af skovbrugsprojekter i henholdsvis Brasilien, i den malaysiske delstat Sabah på Borneo og Belize i Mellemamerika

Min baggrund som forstkandidat, mangeårig direktør for Teknologisk Institut og involveret i u-landsarbejde, bl.a som formand for U-landsrådet, skulle give mulighed for at vurdere disse projekters forløb og relevans som eksempler på, hvorledes Tvind indenfor denne sektor har arbejdet for at realisere Fondens formål. I det følgende beskrives hver af de tre projekter på basis af det modtagne materiale, der bl.a omfatter ansøgninger til Fonden med beskrivelser af formålet, der i alle tre projekter var at fremme naturmiljøet, hvilket er et af Fondens formål. Konceptet bag projekterne er at opbygge nogle indtægtsgivende aktiviteter i projektområdet, som i løbet af en årrække giver mulighed for at gøre projektet økonomisk selvbærende samtidig med, at miljømålene realiseres uden yderligere støtte fra Fonden. 

De modtagne dokumenter består endvidere af beskrivelser af projektforløbet i regelmæssige rapporter, supplerende investeringsforslag, givne tilladelser, bestyrelsesreferater, regnskaber og et antal projektresumeer m.v. Tilsammen giver disse dokumenter en god indsigt i projekternes forløb, herunder de mange problemer, der er knyttet til at gennemføre projekter af den karakter i u-lande.

1. MILJØPROJEKTET FLORYL, BRASILIEN

Tvind-Fonden bevilgede i 1992 - 2.575.000 US Dollars til La Societe Verte, Paris, til fremme af et miljøprojekt "Floryl" i Brasilien, der skulle gennemføres af "Floresta Jatoba (Brazil), Ltda." Baggrunden for ansøgningen var muligheden for at overtage et areal på 104.000 ha, heraf 36.000 ha energiskov af fyr og eucalyptus, som Shell Brasilia havde plantet på et sandet pampasagtigt område med spredt buskbevoksning i den brasilianske delstat Bahia 350 km fra hovedstaden Brasilia.

Shell havde begyndt tilplantningen i 1981 med det formål - efter energikrisen i 1970'erne og den stigende interesse for alternative, ikke forurenende energikilder - at producere energi baseret på biomasse. Den brasilianske regering støttede dette og tilsvarende initiativer andre steder i landet gennem skattelettelser.

Shell havde investeret ca. 47 mio. US Dollars i gennemførelsen af et stort antal forsøg, tilplantningen af de 36.000 ha, samt etablering af 2.000 km veje, anlæg af brandbælter og opførelse af boliger til arbejdsstyrken, anskaffelsen af diverse materiel, pleje og tilsyn med areal m.v. Hertil kom, at 20.000 ha blev udlagt som såkaldt biologiske reserver, der bl.a. fungerer som brede korridorer for dyr og fugle. Der er over 100 forskellige fuglearter og bl.a. pantere, ulve, hjorte og bæltedyr samt et rigt insektliv, herunder har skoven bladskærende myrer, der er et problem for skovdriften.

Det store, rektangulære areal på 18 x 58 km ligger mellem to floder, og områderne langs floderne er udlagt som naturreservater i en bredde varierende fra 200 til 4.000 m. Ialt 1/3 af arealet er således udlagt som naturreservat.

Shells initiavtiv har tjent som inspiration til skovplantning og etablering af naturområder såvel i Brasilien som i andre lande. Da Shell ikke ønskede selv at fortsætte driften af projektet, blev området sat til salg; men da udsigten til økonomisk gevinst på kort sigt ikke var store, var interessen blandt potentielle købere minimal. Derfor kunne "Floresta Jatoba" med støtte fra Tvind-fondens bevilling købe de 104.000 ha for 9 mio. US Dollars.

Betingelsen for købet er, at området fortsat skal drives som et naturprojekt, helt eller delvis finansieret af indtægter fra træplantningerne og evt. andre produkter. Målet var for de nye ejere at vise, at dette projekt kan blive både økologisk og økonomisk bæredygtigt.
Det var ikke muligt umiddelbart at gøre projektet økonomisk rentabelt, da træerne endnu var for unge til en lønsom udtynding, og der skulle investeres i et biomassefyret kraftværk på 1 MWatt, et savværk med tørrestuer og et imprægneringsanlæg, traktorer og andet maskinel. Samtidigt blev der gennemført forsøg med dyrkning af bl.a. kartofler, majs, soyabønner og citrusfrugter, indtil videre uden at der er opnået lovende resultater med disse afgrøder, hvorimod etablering af en planteskole med eucalyptus- og citrusplanter har været indtægtsgivende ved salg af planter til andre.

Efter de mange investeringer er det nu lykkedes at udnytte de endnu ret unge og tynde træer, der fældes som udtynding i fyrre- og eucalyptusplantagerne, til småt tømmer, høvlede brædder, emballage, samt imprægnerede pæle, der sælges og eksporteres bl.a. til Portugal. Hvortil kommer at kraftværket forsyner området med elektricitet ved fyring med træaffald.

Der er idag ca. 350 fastansatte, der har bolig på området med undervisning, klinik med sygeplejerske, fodboldbane, TV-anlæg og en kantine, hvor medarbejderne kan få gratis mad.

Det forventes, at projektet fra indeværende år vil være økonomisk selvbærende, og at der i løbet af de næste 10-20 år, hvor den første generation af træer bliver afdrevet, vil være overskud til både at genplante på dette areal og nyplante andre 20.000 ha, samtidig med at naturreservaterne holdes vedlige, og der evt. gøres forsøg med dyrkning af andre afgrøder.

Fonden afsluttede sit økonomiske mellemværende med projektet i 1995 efter at have udbetalt 2,117 mio. US Dollars af de oprindeligt bevilgede 2,575 mio.

Sammenfattende vurdering af projektet.
Det var et både perspektivrigt og risikabelt projekt, Tvind-fonden støttede fra 1992. Investering i et af Shell opgivet kæmpeprojekt på godt 100.000 ha (svarende til ca. ¼ af det samlede danske skovareal, dvs. på størrelse med de samlede danske statsskove) - og beliggende i en øde egn med næringsfattig jord. Shell havde gjort et grundigt forarbejde, gennemført mange forsøg og fra 1981 tilplantet de 36.000 ha med ¾ fyr og ¼ eucalyptus, der øjensynligt gror ganske godt i den tarvelige jord, forudsat, at de bladskærende myrer og brande begrænses.

Det er næppe sandsynligt, at en investering på 47 mio. US Dollars, som Shell forestod med støtte af den brasilianske regering, selv på langt sigt ville være rentabel, hvorimod den investering, som er foretaget med støtte fra Tvind-fonden formentlig efter 10 års opbygningsperiode vil vise sig at blive økonomisk bæredygtig. Dette er i sig selv positivt. Måske mere interessant er demonstrationseffekten af et vellykket miljøvenligt projekt gennemført i et u-land med alle de vanskeligheder, dette indebærer af såvel naturskabte som af bureaukratisk/politisk karakter.

Eksempelvis skal fremhæves den binding af CO2, som dette projekt har medvirket til. Ifølge en undersøgelse af kulstofbindingen i plantager som Floryl i Brasilien, bindes der årligt gennemsnitlig ca. 2 tons kulstof per ha i stammerne alene, indtil bevoksningen afdrives efter 20-25 år, (hertil kommer ca. 50% bundet i løv og rødder, der dog ved forrådnelse gendanner CO2). For Tvind-projektets 36.000 ha skulle dette indebære en kulstofbinding på ca. 80.000 tons per år i stammerne alene. - Et betragteligt bidrag til miljøbevarelsen. Omsat til benzinækvivalenter svarer dette til ca. 100 mio. liter eller 1 mia. km bilkørsel!

Hertil kommer bevarelsen af naturværdier i form af reservater for dyr og planter, samt, at der er etableret en velorganiseret arbejdsplads og uddannelse for ca. 350 medarbejdere, der hidtil har levet et fattigt liv som løsarbejdere.

Selv om dele af de oprindelige planer om at etablere forskellige landbrugs- afgrøder foreløbig er skrinlagt, må projektet efter de gennemgåede dokumenter at dømme karakteriseres som en succes, der forventes fulgt op af tilplantning af yderligere ca. 20.000 ha og genplantning af de nuværende træbevoksede arealer, når de afdrives, samt en fortsat pleje af de udlagte naturreserver. Fondens midler ca. 2,1 mio. US Dollars må derfor vurderes at være anvendt i overensstemmelse med formålet, ikke mindst når den forventning opfyldes i de kommende år.

...........

PS: Udvalgte billeder illustrerer de store træplantager med kraftværk og brandtårn, samt det industrielle anlæg og nogle af de fremstillede produkter.

2. REGNSKOVSPROJEKT i Malaysia delstaten Sabah, Borneo

Tvind-fonden bevilgede i 1990 15 mio. kr. til et regnskovsprojekt i Sabah-området. Projektet skulle gennemføres af den lokalt registrerede virksomhed South China Sea Farming. Baggrunden for ansøgningen fra La Societe Verte i Paris var angiveligt et ønske om at medvirke til at realisere den lokale regerings politik m.h.t. at beskytte delstatens tropiske regnskove ved at udstede regler, som skal regulere skovdriften og dermed forhindre skovødelæggelse. Som middel hertil udstedes licenser til at foretage hugst i de af delstaten ejede skovarealer. Licenserne giver mulighed for en begrænset kommerciel udnyttelse af skovene på betingelse af, at skovnaturen bevares. Det har imidlertid vist sig yderst vanskeligt at få disse regler overholdt. Der foregår derfor omfattende skovødelæggelser.

Ideen med projektet var at demonstrere, hvorledes der kan praktiseres en regnskovsdrift med skånsom hugst og genplantning med bevarelse af den righoldige flora og fauna. Samtidig hermed skulle opbygges og udvikles en produktion af forarbejdede produkter, som i højere grad end det hidtil havde været tilfældet udnyttede det tropiske træ, og dermed kunne vise at en naturvenlig skovdrift og industriel udnyttelse af træet kunne være bæredygtig også økonomisk.

Fra ansøgningen citeres følgende projektbeskrivelse:

The project.

The project is to acquire a license for exploitation of 10.000 ha tropical rain forest in the State of Sabah, Malaysia.
The project will employ a scientist to direct how to exploit in a manner which preserve the forests. One of the principles of the project is "to plant at least one new tree for every tree which is felled".

The project shall conduct appropriate forest management practices which will include planting, regeneration, tending, harvesting, silvi-cultural treatments of residual stand and forest protection, and also fulfill the broad management objectives mentioned hereunder:
- the optimum continuous yield of valuable timber for local consumption and export,
- the continuous supply of high grade raw material for domestic wood working industry,
- the optimum continuous return on the capital investment,
- the optimum contribution to the gross domestic product,
- to improve the standard of living of the native population,
- create income and employment opportunities for the natives.

The project shall research:
- in silvi-culture, harvesting utilization and marketing,
- in residue utilization and residue reduction,
- to develop and apply technologies to improve productivity from the forest.

The project shall conduct optimum utilization of timer by;
- establishing an integrated wood processing industry,
- production of value added forest products.

The project shall also acquire a saw mill. The saw mill will enable the project to process the wood.
Especially the hard expensive wood can be exported without very much processing. But the wood which is not considered to have very much value can be processed and turned into valuable products, such as boxes, broomsticks, etc.
It is the idea to run the project intensively by using all resources and not wasting anything.

The project will last for a five year period. This period will be the length of license period. When the license expires the project is completed, because the license area will be closed and then nobody will get permission to exploit the forest for a long period

The object of the project is to prove that such operation is profitable and viable.
When the timber license expires the project has no more access to the licensed area and the project is terminated.

Da projektet startede var situationen den i Sabah - som i mange andre tropiske skovområder - at der var god gang i skovens ødelæggelse ved rovdrift - ved hugst af de største og mest værdifulde træer, beskadigelse af den resterende bevoksning, ingen genplantning eller anden pasning af det afskovede areal. Skove blev derfor forvandlet til golde, fattige områder, når det tynde humuslag hurtigt forsvandt efter at være blotlagt. Dette må ses i sammenhæng med en udbredt bestikkelsespraksis, der muliggjorde denne, for nogle få, profitable udnyttelse af regnskovens gennem århundreder opbyggede naturværdier, tilmed uden at der samtidig blev opbygget en industri, der kunne forarbejde træet, idet det meste eksporteredes som ubearbejdede kævler til rigere lande.

Da processen med at opnå licens til træfældning viste sig besværlig og langvarig, gik Fonden igang med også at søge tilladelse til at drive et savværk. Den blev givet og et eksisterende, delvis udslidt værk, blev købt og moderniseret. Savværket blev placeret på en 8 ha stor strandgrund, lejet for 10 år, og hvor der var en mole, hvorfra der kunne lastes og lodses stammer og savet træ på pramme.

Da South China Sea Farming overtog savværket var det i dårlig stand og gennemgik derfor en omfattende renovering og investering i nye maskiner og andet udstyr til videreforarbejdning af træet, så kapaciteten blev forøget fra 800 m3 skåret træ til 1.500 m3 i løbet af 1991. Da der stadig ikke var givet licens til træfældning var der ustabile træleverencer indtil man fik en fast kontrakt på levering af træstammer, således at savværkets økonomi kunne løbe rundt. Derfor blev der investeret i nye maskiner så udnyttelsen af træet kunne forbedres og "resttræet" samt mindre dimensioner, der traditionelt blot blev brændt også kunne forarbejdes. Det gav som resultat en eksport af forskellige produkter til USA, Japan og Kina samt lande i Europa.

Parallelt hermed forbedredes bolig- og arbejdsforholdene for medarbejderne. Der blev indrettet kantine, butik- og sportsfaciliteter og ansat en sygeplejerske samt givet undervisning for de ansatte og deres børn.

Gennem alle tre år forsøgtes det at få licens til træfældning på et skovområde, men uden held. Uden den var det ikke muligt at realisere den bærende ide, at vise det muligt at kombinere en naturvenlig skovdrift med en lønsom produktion af forarbejdet træ. Derfor besluttedes det i 1994 at afslutte projektet og lukke savværket. Det økonomiske resultat for Tvind-fonden af investeringen i dette projekt var et tab på ca. 4 mio. kr..

Sammenfattende vurdering af projektet
Fra et økonomisk synspunkt må dette projekt siges at være mislykket og samtidig en bekræftelse på, hvor vanskeligt det er - også for andre investorer - at få held med investeringer i et u-land, hvor politisk ustabilitet og korruption er en del af betingelserne.

Som noget positivt set i relation til lokalområdet kan fremhæves beskæftigelsen og uddannelseseffekten for de lokale medarbejdere under projektforløbet, og den afsmittende virkning projektet har haft med hensyn til bedre udnyttelse af det savede træ gennem produktudvikling og bl.a. udnyttelse af udgåede stammer af kokos- og kakaoplanter, der havde været uudnyttede, ligesom der i den korte periode oparbejdedes en ret omfattende eksport af de mangeartede produkter, der blev fremstillet. Det er således kun den del af projektet, der handlede om at medvirke til en optimal udnyttelse af træet, der blev opfyldt. Rammemålsætningen om at undersøge og demonstrere, hvorledes man i 10.000 ha tropisk skov kan udvikle og praktisere en skovdrift, der er naturbevarende, blev derimod aldrig realiseret.

3. PAYNE'S CREEK NATURE RESERVE, BELIZE

Tvind-fonden bevilgede i 1997 1 mio. US Dollars som garantikapital til et naturbeskyttelsesprojekt i Belize i Mellemamerika. Bevillingen blev givet på basis af ansøgning fra "The Foundation for the Protection and Preservation of Payne's Creek Nature Reserve", lokaliseret i Belize City. Kun renterne af kapitalen kunne anvendes til projektet.

Projektets ide beskrives således i ansøgningen:

Project Idea

The idea of the Payne's Creek Nature Reserve is to establish and manage an area of 80,000 acres as a reserve for wildlife and natural vegetation. In this way it will be possible to preserve species native to southern Belize that would otherwise become extinct in the coming decades.

The Nature Reserve can roughly be divided in two parts: The wet lands, which are mostly inhabited by crocodiles and wading birds and the rain forest with a variety of birds, monkeys, jaguars and many other species.
The vegetation is typical for the virgin parts of Belize and it includes many rare species of plants and animals.
To improve the interaction between human beings and nature is one of the central objectives of the project. The idea is to preserve the ecosystems of Payne's Creek by making it a center for scientific research and carefully managed eco-tourism.

The world today has come to a point, where it can no longer consider the areas of free and untouched nature as a given that will prevail by itself. Therefore, extra financial and practical efforts are needed to establish large scale projects supporting and protecting the environment. "The Foundation for the Protection and Preservation of Payne's Creek Nature Reserve" wishes to make its contribution to this effort, and applies "Fonden" for the financial means to implement this large scale project.

Belize er et lillle, fattigt og tyndt befolket land i Mellemamerika med store regnskovsområder, der er i fare for at blive ødelagt ved rovdrift og udnyttelse af de mest værdifulde træarter. Den lokale regering har som modvægt hertil vedtaget en naturbeskyttelsespolitik, som bl.a. indebæreer etablering af naturreservater. Regeringen har samtidig inviteret investorer med interesser for at deltage i sådanne projekter til at indgive ansøgninger herom.

I 1996, da Tvind blev interesseret heri, var der allerede etableret flere vellykkede naturreservater. Efter ansøgning gav ministeren for Natural Resources i 1997 tilladelse til at starte et projekt på et 60.000 acres stort område, der var udpeget som naturreservat, med det i ansøgningen beskrevne formål at gøre området til et center for videnskabelige undersøgelser kombineret med kontrolleret øko-turisme. Tanken var at oprette et center inde i området, hvor forskere og studerende samt turister kunne opholde sig og gå på opdagelse i et beskyttet område, hvor der hidtil kun er foretaget beskeden hugst, og hvor økosystemet næsten er intakt med mange forskellige - også værdifulde træarter, som uden fredningen risikerer hurtigt at blive fjernet, ligesom der har været forslag om at bruge området til mange andre formål, herunder masseturisme med hoteller og kasino og tilmed depot for affald fra amerikanske oliefirmaer.

Projektet startede med udarbejdelse af en handlingsplan og ansættelse af bl.a. to rangers, der foretog en nærmere opmåling og fastlæggelse af områdets grænser. Men efter et regeringsskifte og angiveligt efter pres fra en anden naturbeskyttelsesorganisation ændrede den nye regering signaler og inddrog den givne tilladelse i januar 1999. Tvinds engagement i projektet måtte derfor afsluttes.

Fonden har siden fået tilbagebetalt garantisummen på 1 mio. US Dollars, mens renterne stort set medgik til det indledende arbejde. En beklagelig udvikling, men også en bekræftelse på at initiativet var så interssant, at andre mere indflydelsesrige organisationer fik mulighed for at følge det op.

Sammenfattende vurdering af de tre projekter.

1. Brasilien-projektet 

Brasilien-projektet med køb af 104.000 ha areal i 1992 er et meget ambitiøst kæmpeprojekt, hvori Fonden investerede 2,1 mio. US Dollars, der i sit hidtidige forløb må karakteriseres som vellykket. Der er opført et 1 MWatt biomassefyret kraftværk, opført en træindustriel virksomhed med god eksport af forskellige træprodukter fra det tynde udtyndingstræ, 350 mennesker fra lokalområdet er beskæftiget, og projektet er fra indeværende år økonomiske bæredygtigt, således at der forventes både genplantning og nyplantning på yderligere 20.000 ha samt at fortsat pleje af naturarealerne kan finde sted uden støtte fra Fonden.

2. Regnskovsprojekt i Malaysia

Fonden bevilgede i 1990 15 mio. kr. til et regnskovsprojekt i Sabah-området på Borneo, hvor der foregår en grov udnyttelse af den tropiske regnskov. Regeringen har forsøgt at gribe ind over for dette ved at udstede licenser til reguleret hugst. Ideen med projektet var at opnå en sådan licens og samtidig demonstrere, at det var muligt at praktisere miljøvenlig skovdrift kombineret med en træindustriel produktion, der gik videre end til blot at eksportere ubearbejdet råtræ, dvs. bedre udnyttelse af træet og af hidtil ikke eller dårligt udnyttet træ. Det lykkedes at opbygge en sådan eksportorienteret industri og at beskæftige ca. 200 lokale medarbejdere og at organisere uddannelse for dem og deres 100 børn.

Trods mange forsøg lykkedes det ikke at opnå licens til hugst i projektets 3 årige levetid, hvorfor det ikke ville være muligt at opfylde projektets ide om at kombinere en naturvenligt skovdrift med en i øvrigt levedygtig træindustri. Derfor besluttedes det at lukke projektet, og Fonden måtte afskrive et tab på ca. 4 mio. kr. I lokalområdet har projektet haft inspirerende effekt på derværende virksomheder og ansatte, men ellers er det vurderingen, at der ikke er opnået nogen miljøeffekt. Om erfaringerne kan bruges af de involverede eller andre er uvist.

3. Projekt i Belize

Projektets ide var at overtage et naturreservat og forvalte det på en økonomisk selvbærende måde. Tilladelse blev givet, men efter et regeringsskifte og pression fra en anden organisation, blev tilladelsen inddraget. Der blev - ud over forhandlingerne med myndighederne - kun udført indledende arbejder i projektets kun 2-årige levetid. Projektet har således ikke haft den tilsigtede effekt, bortset fra at det fortsættes i andet regi. Fondens tab begrænser sig til forrentning af den nu tilbagebetalte garantisum på 1 mio. US Dollars.

......

Intentionerne i alle 3 projekter har været i overensstemmelse med Fondens formål at bevare naturværdien. Det brasilianske projekt må vurderes at være generelt vellykket, mens de to andre projekter må siges ikke - trods mange bestræbelser - at have levet op til forventningerne.

Set i relation til erfaringer, der gennem år er indhøstet ved projekter af lignende karakter, er dette resultat ikke overraskende. Erfaringerne fra IFU's mangeårige virksomhed tyder således på, at 1/3 af projekterne har succes, 1/3 fiasko og resten et sted midt imellem.

Morten Knudsen