Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

HVAD ER FONDEN?

"Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet" blev stiftet den 19. januar 1987, stiftelsessummen på 200.000 kr. indbetalt, og fundatsen underskrevet af Rikke Viholm og Tove Birkø.

Fondens økonomiske grundlag er bidrag ifølge aftaler og andre gaver. Fonden har modtaget årlige bidrag fra 335 mennesker, der hver, ved et underskrevet gavebrev, personligt har bundet sig til at bidrage i en periode på 11 år og med et beløb på 15 % af deres indtægt. I henhold til Ligningsloven kan gavegivere, der har forpligtet sig således, fratrække gavebeløbene i deres skattepligtige indkomst.

Vi står altså over for et almennyttigt joint venture mellem en privat dannet og støttet Fond på den ene side - og det offentlige, staten, på den anden. Et herligt ægteskab, hvori alle bidrager og er vindere - og hvor vinderne først og fremmest er Fondens gode formål, som er humanitære, som fremmer forskning og som beskytter naturmiljøet.

Disse 3 formål er indeholdt i Fondens navn og har alle, hver på sin måde, stor betydning for os mennesker og vores fælles liv og fremtid på Jorden.

Humanitære formål - bestræbelser for at afhjælpe menneskelig nød. 

I 1948 blev Verdenserklæringen om Menneskerettighederne vedtaget i det nyoprettede FN med 48 landes ja-stemmer - i dag er det blevet til 171 lande. Det var første gang, at menneskets grundlæggende rettigheder blev internationalt fastslået. 
Både i erklæringens indledning og artiklerne lægges vægt på fremme af menneskelige levevilkår og på den enkeltes ret til et liv i værdighed.

Erklæringens artikel 25, stk. 1 lyder:

"Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt."

Erklæringen udtrykte en vision - og det gør den stadig. Men i løbet af de 50 år, der er gået, er betydningen af Menneskerettighedserklæringen vokset. De 30 ret enkle artikler lægger et niveau for mennesker og samfund, som der stadig skal gøres en indsats for at leve op til. Vi, der er initiativtagere og bidragydere til Fonden, ønsker at forholde os til disse grundlæggende bestemmelser med vort liv og vort virke.
Det er ikke nyt, at mennesker giver deres medmennesker en lindrende og hjælpende hånd, men det får en ny dimension i en verden, hvor der er en fælles bestemmelse som Menneskerettighedserklæringen. Man måler sin egen situation i et nyt lys, ser på verden med andre øjne og stiller stadig højere krav til, hvad man vil acceptere. 
Nød og sult, sygdom, analfabetisme, krig, naturkatastrofer, etniske udrensninger og andre uhyrligheder hærger hundreder af millioners liv, og det er velkendt, at selv om den samlede rigdom er forøget gennem de sidste 100 år, er antallet af fattige og nødlidende mennesker steget, og afstanden mellem rig og fattig er voksende. 

Vel er der store spørgsmål og uoverskueligt mange mennesker, der har hjælp behov, og det er let at få fornemmelsen af at være en dråbe i havet. Men er havet ikke netop sammensat af dråber?! 
Det må aldrig blive et spørgsmål, om det kan betale sig at gøre noget!
I bund og grund handler det om menneskesyn, og om hvordan vi ønsker det med os selv og med hinanden. 
Det handler om at dele ud af sit overskud - og derved generere mere overskud. 
Det handler om at gøre godt - ikke for at høste ros eller anerkendelse, men fordi sådan er det bedst for os mennesker at være menneske. Og sådan ønsker vi, vores medmennesker skal handle over for os, hvis vi selv kom i nød.

Fondens støtte til humanitære formål er gået til regulære nødhjælpsprojekter og til bekæmpelse og forebyggelse af en af menneskehedens mest omfattende epidemier: AIDS.

Forskning

Efterhånden som den menneskelige viden og indsigt er forøget, har grundforskningens områder ændret karakter, og samtidig er behovet for anvendt forskning og aktionsforskning steget - simpelthen, fordi der med den voksende masse af viden, indsigt og ny teknologi åbner sig et væld af nye muligheder, som kalder på at blive afprøvet. Når mennesker ikke har adgang til f.eks. rent vand, er det jo ikke fordi vi ikke ved, hvordan man fremstiller rent vand! Det er andre problemer - at de anvendte metoder ikke er tilgængelige for de mennesker, der mangler rent vand, at der ikke er nogen penge, eller at det ikke kan lade sig gøre bare at udbrede netop denne metode på globalt plan. Måske løber vi også ind i problemet, at der ikke er rent vand nok til, at hele jordens befolkning kan have det samme forbrug som dem, der bruger mest.
Når vi så vil fastholde, at det er uværdigt, at mennesker ikke har adgang til rent vand, må vi gøre en forskningsindsats for at finde en løsning, der i dette tilfælde kan give både rent vand til alle og ikke forringe noget for nogen. Vi må granske, undersøge, afprøve, eksperimentere... prøve os frem, fejle og blive klogere. Men vi må først og fremmest anerkende dette som en værdig forskningsopgave. 
Det er en forskning, der stiller krav om samarbejde mellem forskellige videnskabsgrene. Det er forskning, der handler om at anvende den ophobede viden, kombinere den på nye måder, og anvende den på både nye og kendte opgaver og problemstillinger, og dermed bane nye veje i både forståelse og praksis.
Der er en tendens til, at forskning kun udføres af en mindre, særligt udvalgt skare af personer - ofte fra den rige del af verden. Men med den moderne udvikling og adgang til viden er det oplagt, at forskning skal udbredes til at blive mange flere menneskers anliggende. Forskning fremmes således også ved at støtte mange flere mennesker og institutioner i at kaste sig over de forskningsopgaver, der ligger lige for. 

Fonden har med sine bevillinger været medvirkende til at fremme forskning inden for så forskellige områder som energi, landbrug, medicin, salg af brugt tøj, modeller for sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, tv-produktion og at bygge bro og bånd mellem mennesker i forskellige dele af verden.

Beskyttelse af naturmiljøet

Beskyttelse af naturmiljøet skal forstås som bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter.

Jorden er en forunderlig planet. Dens kolossale rigdom af millioner af plante- og dyrearter er langt fra kortlagt. Gennem milliarder af år har mekanismer, som vi langt fra kender til bunds, sørget for at holde ilten i Jordens atmosfære lige netop dér, hvor det tjente fortsat liv - ikke for lidt og ikke for meget. Gennem milliarder af år har andre mekanismer sørget for, at den 30% større energiudladning fra solen, der er sket, ikke har haft katastrofale følger for livet på Jorden. Bakterier og mikroorganismer har levet længere end noget andet liv i kraft af en enestående evne til at samarbejde (symbiose). 

Når det er vigtigt at værne om naturmiljøet, er det i denne store sammenhæng, det skal ses. Vel skal vi bekæmpe forurening af de grundlæggende elementer som jord, luft og vand, men må ikke undlade at gøre dette ud fra en forståelse for, at mennesket er en yderst ydmyg og integreret del af disse. 
De miljøprojekter, Fonden har støttet, udmærker sig alle ved at være fremadrettede eksempler. Solenergi, vindkraft, biogasanlæg, bevarelse af regnskove, indretning af naturreservater og etablering og drift af energiskove er forsøg på at skabe eksempler på, hvordan vi kan indrette vores liv og dække vores behov i samklang med naturen. 
Når man beskæftiger sig med naturmiljø, har det ingen mening at snakke om nationale grænser. Jorden som planet er én, og naturens kræfter og mekanismer virker på tværs af enhver menneskeskabt grænse. 
Det samme gør sig gældende inden for de øvrige formålsområder. Fonden tolker derfor sit formål globalt. Det ses også af de projekter, der faktisk er blevet udformet og støttet med Fondens hjælp.

De 335 mennesker, der over en periode på 14 år har givet omkring 75 millioner kroner i gaver til Fonden, har givet denne gave ud af en almindelig løn. De mange bække små er blevet til en å. Der er kommet meget ud af pengene:
Fonden har først og fremmest fået fornøjelsen at kunne bidrage til projekter inden for sine tre hovedformål: humanitære formål, fremme af forskning og beskyttelse af naturmiljøet. 
Over 680 mennesker har været direkte involveret som drivkræfter i gennemførelsen af de 29 projekter, som Fonden har støttet.
6.000 mennesker har direkte deltaget i og fået umiddelbar gavn af projekternes gennemførelse. 
Derudover har over 60.000 flygtninge modtaget nødhjælpspakker, og i det sydlige Afrika har 600.000 mennesker i 6 lande nu adgang til et HOPE-center, hvor de kan få råd og vejledning om HIV/AIDS - de har også adgang til informationsmateriale og er i fuld gang med at organisere sig i kampen mod denne epidemi. Dertil kommer så de millioner af mennesker, der har set og nydt godt af One World Channel's tv-programmer i Europa, Nordafrika og Sydøstasien.

Fonden har støttet projekter, der er gennemført overalt i verden: Danmark, Kosova, andre lande i Europa, Marokko, Togo, Benin, Zimbabwe, Zambia, Malawi, Namibia, Mozambique, Angola, USA, Canada, Belize, Guatemala, Panama, Costa Rica, Mexico, Colombia, Brasilien, Tahiti, Kina, Malaysia... Det betyder, at mennesker fra mange lande er bragt tættere sammen i en større forståelse for hinanden og for det ansvar, vi som mennesker har for den fælles jord, vi bor på.