Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

TIL STØTTE FOR HUMANITÆRE FORMÅL 

At fremme humanitære formål betyder i bred forstand bevidst at sætte sig for at gavne mennesker - særligt mennesker, der er i nød og har menneskelig omsorg behov. 
Humanismen er et nyt fænomen i menneskehedens og verdens historie - kun et par hundrede år gammel. Før humanismen for alvor begyndte at gøre sig gældende - i slutningen af 1700-tallet, omkring den amerikanske uafhængighedskrig og den franske revolution - blev mennesket først og fremmest set på som flokdyr, ikke som enkeltindivider. Man var midt i flokken, fordi der ikke var plads, råd eller kræfter til at skille sig ud, til at det enkelte menneske markerede sin egen person og sin egen stræben. Således var det at være midt i flokken ikke på grund af et valg, tværtimod var det et udtryk for en nødvendighed, der afspejlede de hårde livsbetingelser, der var langt de fleste menneskers lod. Kun som en del af flokken havde man en chance.

Sådan er det desværre fortsat i forhold til de mange mennnesker på jorden - og fortsat på grund af nød. I vores vestlige og nordlige del af verden har vi gode forhold - og hver især af os er den enkelte og særlige person, som vi også opfatter os selv som. Men de fleste mennesker i verden i dag er svære at få øje på som enkeltindivider. De optræder først og fremmest som en masse af mennesker, der må slide sig igennem i en opslugende kamp mod alt for ringe vilkår - en kamp for at overleve og for at forbedre de grundlæggende livsbetingelser. Dette er ofte et sisyfosarbejde. 

Men menneskets opfattelse af mennesket har forandret sig for nylig - indenfor de sidste 30 år. Derfor er fremtiden ikke og bliver ejheller den samme, som fortiden var. Mennesket er visse steder i dagens verden begyndt at se på mennesket i sin egen ret. Humanismen lægger vægt på enkeltpersonen og dennes ret til uhindret at søge sin lykke. Den er efterhånden udbredt. Således er mange mennesker i dag humanister og har den opfattelse, at ethvert menneske har ret til et liv i tryghed, med sikrede materielle vilkår og med adgang til at realisere sit potentiale som menneske. 

Men som verden ser ud, er det et stort arbejde at være humanist. Der er meget, der skal gøres, for at alle de mennesker, der trænger til bedre livsbetingelser, faktisk drages ind og omsluttes af en humanitær atmosfære - alle gode, humanistiske bestræbelser til trods. 
Og hvis det er et stort arbejde at være humanist, stillet overfor det enkelte menneske i nød, så er det en endnu større indsats at yde det arbejde, der skal til for i sidste ende at indrette verden sådan, at der i realiteten er frihed, plads og gode materielle kår for ALLE verdens enkeltmennesker. 

Fattigdommen er et hovedproblem på vores klode - og det til trods for, at kloden er rig og har ressourcer nok til at skabe plads til en god tilværelse for alle dens væsener. Til fattigdommen støder katastrofer og nødsituationer, fremkaldt af naturen - oversvømmelser, tyfoner, jordskælv, vulkanudbrud - samt menneskeskabte problemer som krig og destabilisering. For ikke at tale om den moderne plage, HIV/AIDS, som breder sig i rasende fart til alle hjørner af verden og er på vej til at overhale den Sorte Død i antal døde og ramte. 

Der er derfor en gennemgribende efterspørgsel efter humanister. Nogle, som bevidst vil satse på at gavne mennesker - især mennesker, der er i nød og har menneskelig omsorg behov. Nogle, som har overskud til og vilje til at ville nå hen til de mange i verden, der har brug for hjælp, brug for at lære noget nyt og brug for den Munchhausenske kraft til at trække sig selv op ved hårene. Og som kun kan gøre dette, hvis andre rækker hænderne ud og giver bort af deres gode hjerte og overskud, hvis der skaffes input i form af ideer, systemer og strukturer, materialer, løsninger, penge ...... og først og fremmest i form af menneskelig solidaritet. 

Det er denne kalden fra verdens mange mennesker, der har forårsaget Fonden til under sit Humanitære formål at gøre sit for at leve op til vores udgangspunkt - nemlig at vi, som er bidragydere til Fonden, er så heldige at have vokset op i omgivelser, der var rige: Rige på omsorg, rige på materielle omstændigheder, rige på uddannelse og muligheder, rige på alt det, som mange mennesker i verden ikke har. Den rigdom, som vi hermed nyder, har vi set det som en forpligtelse at bruge på humanismens grund til gavn for nogle af de mange i verden, der har hjælp behov. 

Fondens indsats på det humanitære område har været koncentreret om i overensstemmelse med de gældende regler og indenfor en dybt humanistisk tradition at støtte sygdomsbekæmpelse, mere specifikt i forbindelse med den moderne plage, HIV/AIDS - som betyder en meget omfattende trussel for mange menneskers liv i verden i dag, samt for hele samfunds tilstand, fremtid og mulighed for fremgang. 
Desuden har Fonden i visse konkrete nødssituationer ydet humanitær hjælp til mennesker, som uforskyldt blev ramt af katastrofer af den ene eller den anden karakter. 

Begge disse to områder er afgørende områder, hvor det at yde en humanitær indsats er med til at humanisere verden, med til at give det enkelte menneske et ansigt og en skikkelse, og med til at give os, der giver, og dem, der modtager, et syn af fremtiden, som den kunne være og kan blive. 
Fonden har her gjort sin borgerpligt - og givet sin skærv til at gøre verden lidt bedre end den ville have været, havde Fonden ikke støttet disse steder.