Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

FONDENS BIDRAGYDERE

Fondens økonomiske grundlag er bidrag ifølge aftaler og andre gaver. Fonden har modtaget årlige bidrag fra en stor skare mennesker, der hver, ved et underskrevet gavebrev, personligt har bundet sig til at bidrage i en periode på minimum 11 år og med et beløb på 15 % af deres indtægt. I henhold til Ligningsloven kan gavegivere, der har forpligtet sig således, fratrække gavebeløbene i deres skattepligtige indkomst. 
335 personer har været bidragydere til Fonden. 
Alle disse mennesker var med i Lærergruppen, da de besluttede sig for at underskrive et gavebrev og dermed yde deres bidrag til Fonden.

Hvad er Lærergruppen?
Lærergruppen er betegnelsen for en gruppe mennesker, der hver især har taget stilling til gerne at ville være del af et organiseret fællesskab. Det fælles grundlag for Lærergruppen er de fælles principper: fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling. Lærergruppen er en måde at leve sit private liv på. Det er ikke nogen juridisk enhed, det er ikke nogen organisation, forening, fond, institution eller i den forstand noget som helst, der eksisterer en kategori for... det er en unik formation af mennesker, der giver hinanden håndslag på at holde sammen i tykt og tyndt - for nogle på ubestemt tid, for andre i en aftalt periode på f.eks. 2 eller 5 år. 
Lærergruppen blev dannet i 1970 af en lille gruppe lærere i Danmark. I dag er der flere hundrede mennesker med i Lærergruppen over hele verden.

Bidragyderne er en broget flok. Deres bidrag varierer meget - nogle har arbejdet i samme virksomhed gennem alle årene, andre har søgt variation i livet og har derfor afprøvet forskellige stillinger med deraf følgende forskellig indkomst. Nogle har gjort deres hovedindsats i frivilligt arbejde og har derudover tjent til livets ophold på mere nødtørftig vis. Nogle er flyttet udenlands og ville måske gerne have fortsat med bidrag, men har ikke haft mulighed for det. Der kunne nævnes mange varianter... 

Lad os spørge et par stykker, hvorfor de er bidragydere til Fonden:

Lisbeth Krohn, 49 år, seminarieforstander og mor til 5 børn, siger bl.a.:
"Når man er optaget af skoledrift, støder man uvægerligt ind i alverdens spændende spørgsmål og problemstillinger. Sammen med eleverne har vi rejst til mange dele af verden, vi har haft gæster her, vi har diskuteret racisme, energi, evolution, forholdet mellem rige og fattige - og alle de tusindvis af andre dagsordener, man har på en skole. Jeg har tit haft kriblen i fingrene efter at gøre noget mere ved de mange forhold, jeg er stødt ind i, men har ikke været i stand til personligt at engagere mig, fordi jeg havde hænderne fulde af skoledrift og familie. Derfor har det været af stor betydning for mig, at jeg har kunnet bidrage til Fonden. Jeg har give mine penge til formål, jeg tror på, og jeg har kunnet se, hvordan der kom en masse ud af dem. Det har været til kolossal glæde for mig rent personligt - og for de mange mennesker, disse midler er kommet til gavn."

 

Allan Lund Jensen, 54 år, skibskonstruktør og møllepasser: "Jeg har i mange år været bekymret for den måde, teknologien bruges på. Det har været et krav til forskere, at ny teknologi skal være umiddelbart rentabel. Men de langsigtede løsninger kan ikke samtidig være umiddelbart rentable. Og vi er nødt til at tænke langsigtet, vi er nødt til at tage vare på denne jord. Derfor var jeg med til at lave Dråben. Derfor er jeg så opsat på at sørge for, at Tvindmøllen producerer bedst muligt. Det er verdens første store vindkraftværk - og i lang tid var det verdens største. 
Jeg giver bidrag til Fonden, fordi der er brug for penge til at forske i, til miljøbeskyttelse og til at udvikle langsigtede løsninger."

 

Knud Hansen, 48 år, tidligere lærer på Asserbohus Efterskole, nu landmand i Belize:
"Efter en del år som lærer fik jeg faktisk revideret min opfattelse af, hvordan man skaber udvikling.
Som nybagt lærer havde jeg opfattelsen af, at det var arbejdet med mennesker, der skaber udvikling. Med årene fik jeg et mere nuanceret billede, da jeg opdagede, at penge også er en væsentlig faktor for udvikling. Så efter at have bedrevet lærergerning i 18 år bestemte jeg mig for at gå over i pengegenererende virksomhed. At skabe varige arbejdspladser for mange mennesker er også en udviklingsfaktor.
(Som bosat i udlandet betaler jeg ikke mere til Fonden, men...) jeg har altid bidraget med glæde, og de penge, jeg nu skaber, bliver brugt i samme ånd som den, der er udtrykt i Fondens formål og de projekter, den har støttet."

Vi, der er bidragydere til Fonden, blev det, fordi det var og er vores opfattelse, at vi godt selv kan undvære noget af vores private indkomst, til fordel for mennesker og aktiviteter, der kan udrette noget over for en række af de problemer, verden står overfor, og som mange af os, der er bidragydere til Fonden, har interesseret os for og arbejdet med på forskellig vis i ikke ubetydelige dele af vores voksne liv.

Med Fonden:

  • støttede vi forskning i, hvordan menneskehedens viden og opfindelser kunne komme den fattige del af verden til gavn
  • fremmede vi billeder af og historier på masseplan om verdens fattige og problemfyldte egne
  • delte vi nødhjælp ud dér, hvor mennesker stod i fremmede egne, uden hjem, familie, tøj og mad
  • eksperimenterede vi med og undersøgte, hvordan affald og brugt tøj kunne komme til at betyde udviklingsindsatser i den underpriviligerede del af verden
  • bakkede vi op om solenergi som en mulighed for fremskridt og uddannelse på landet i troperne
  • forsynede vi verdens engang største vindmølle med nye vinger, så den praktiske el-energi såvel som den berømte mølles omfattende symbolværdi fortsatte med at stråle ud til alle sider
  • og meget mere.