Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

MÅ FONDEN STØTTE EN ERHVERVSVIRKSOMHED
I UDLANDET?

Dette spørgsmål stillede Fondens bestyrelse i et brev til Professor Aage Michelsen ved Handelshøjskolen i Århus den 5. juli 1993.

Aage Michelsen bekræftede, som bestyrelsen havde forventet, at dette var lovligt inden for rammerne af den skattelovgivning, der gjaldt for Fonden. Bestyrelsen bad ham derefter om at udarbejde et responsum om dette spørgsmål til brug i bestyrelsens arbejde. 

Den 19. oktober 1994 afgav Aage Michelsen sit responsum med titlen: 
Responsum om almennyttige fondes anvendelse af midler til f.eks. forsknings- og miljøformål uden for Danmark, hvor formålet realiseres af private.

Her skal kort redegøres for dette dokuments konklusioner.

Aage Michelsen konkluderer, at en almennyttig fond, der er godkendt efter ligningslovens pgr. 12, stk. 3 (dvs. den godkendelse, som Fonden har), kan yde støtte til en privatejet erhvervsvirksomhed, hvis denne inden for sit vedtægtsbestemte formål udfører en aktivitet, som er almennyttig og falder inden for områderne forskning, naturbeskyttelse og humanitære formål. Han skriver således på side 6 sit responsum:

"Med udgangspunkt i de synspunkter, der er omtalt ovenfor under 1, må det formentlig antages, at uddelinger til et privatejet aktieselskab, hvor det almennyttige formål realiseres ved selve den økonomiske aktivitet, må anses for en uddeling til et almennyttigt formål."

Med hensyn til om dette private selskab må være udenlandsk, skriver han derefter på side 7:

"Har det modtagende privatejede selskab hjemsted i udlandet, må det formentlig tillige kræves, at eventuelle overskud i selskabet anvendes til forfølgelse af det almennyttige formål, således at dette formål er blevet nået, forinden der sker udbetaling af overskud til selskabsdeltagerne bag selskabet. Men det må tillægges betydning, at selskabet først på et væsentligt senere tidspunkt, når formålet er realiseret, påbegynder udbetaling af udbytte til selskabsdeltagerne. Det må ligeledes tillægges betydning, at overskud ved den almennyttige aktivitet i selskabet først på et væsentligt senere tidspunkt anvendes til ikke almennyttige aktiviteter."

Michelsen konkluderer altså, at det er muligt for en almennyttig fond, godkendt efter de regler, der gælder for Fonden (ligningslovens pgr. 12, stk. 3), at yde støtte til en udenlandsk erhvervsmæssig virksomhed, når blot den aktivitet, der støttes, opfylder formålet. Yderligere siger han, at aktiviteten først på et væsentlig senere tidspunkt må give anledning til overskud for de private ejere.

Fonden har i en række tilfælde støttet projekter, der udførtes i/af privatejede, udenlandske virksomheder. Det gælder for disse uddelinger, at ydelserne enten slet ikke eller først på et væsentligt senere tidspunkt har givet/vil give anledning til et erhvervsmæssigt overskud. 

Fonden har gennem årene ydet midler til følgende udenlandske, private selskaber:

  • Distributors International - til forskning i brugttøjshandelen i verden
  • Tropical Farming - til forskning i produktions- og miljømæssige spørgsmål for landbrug i Belize
  • All Europe Satellite System - til forskning i projektet Den tredje verdens Stemme
  • Fernand Stein - til naturbeskyttelse ved oprettelse af biogasanlæg ved farm i Polynesien
  • South China Sea Farming - til bevarelse af regnskovsmiljø i Malaysia gennem moderne skovbrugsmetoder
  • Floresta Jatoba - til vedligeholdelse og udvidelse af energiskov i Brasilien og til etablering af elværk ved miljøprojektet Floryl

Download hele Aage Michelsens responsum [1.2 Mb .pdf file]