Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

HAR STATEN FØRT TILSYN?

Ja! Se her:

Fondsregisterets kontrol
Fondsregisteret var fondsmyndigheden, da Fonden blev stiftet. I overensstemmelse med lovgivningen blev Fonden derfor godkendt i Fondsregistret. Ud over den løbende registrering af nye fonde var det Fondsregisterets opgave at føre tilsyn med Fonden.

Civilretsdirektoratets kontrol
I forbindelse med regeringens administrative omlægning og afbureaukratiseringsbestræbelser blev Fondsregisteret i 1989 afløst af Civilretsdirektoratet, som er en selvstændig enhed under justitsministerens område.

I 1992 udtog Civilretsdirektoratet Fondens regnskab til en rutinemæssig stikprøvekontrol. Direktoratet indkaldte Fondens regnskaber og gennemgik disse, uden at man over for Fonden har fremsat kritik. 

I de følgende år har Civilretsdirektoratet løbende foretaget forskellige undersøgelser af Fonden. De har undersøgt regnskabernes stand, grundkapitalens sikring og forhold omkring projekterne.

Den 1. juni 2001 var der over 2.400 sider med sagsakter i Civilretsdirektoratets arkiv over Fonden. Da der er offentlighed i Civilretsdirektoratets forvaltning, er alle disse dokumenter offentligt tilgængelige. I sagsakterne kan man se henvendelser fra bl.a. et stort antal journalister, som udbeder sig, hvad de kalder "alt tilgængeligt materiale".

Ved afbureaukratiseringsreformen fik Civilretsdirektoratet til opgave - som det øverste legale tilsyn med fonde - at gå ind i sager, hvor man f.eks. på grund af en revisors indberetning kom til at tvivle på, om en fonds aktiviteter opfylder fondslovens krav. Fonden ville derfor ikke uden videre udlevere materialer til Civilretsdirektoratet. Fordi der ikke var nogen sag, havde Civilretsdirektoratet, efter bestyrelsens opfattelse, ikke nogen lovlig adgang til at forlange materiale udleveret fra Fonden; men Fonden tabte en retssag om dette spørgsmål og har siden udleveret det materiale, som Civilretsdirektoratet har bedt om, bortset fra navne og cpr-numre på bidragyderne, som bestyrelsen har fastholdt var helt private oplysninger.

Civilretsdirektoratet har aldrig over for bestyrelsen udtalt sig om resultatet af den foretagne kontrol. På intet tidspunkt har undersøgelserne givet anledning til påtale over for Fonden, bortset fra enkelte klager over at bestyrelsen har været længe om at besvare henvendelser fra Civilretsdirektoratet.
Blandt Civilretsdirektoratets materiale findes henvendelser og svar fra de danske konsulater i lande, hvor projekter har modtaget støtte fra Fonden (Brasilien, Malaysia og Tahiti), oplysninger fra Told og Skat samt oplysninger, som IBIS har fundet om selskaber i Malaysia, England, Frankrig og Brasilien (IBIS er en international organisation, der mod betaling kan fremskaffe selskabsregnskaber overalt i verden). Civilretsdirektoratet har også modtaget materiale fra journalister ved Jyllandsposten. 

Civilretsdirektoratet er blevet bedt om udtalelser i anledning af spørgsmål i Folketinget. Disse har ført til i hvert fald to konklusioner:

  1. I november 1997 svarede Civilretsdirektoratet skatteministeren, at undersøgelserne af regnskaberne for 1992 til 1996 ikke havde givet anledning til ændring af Fondens skattestatus.
    I efteråret 2000 svarede Civilretsdirektoratet Justitsministeriet, at der ikke var grundlag for at afsætte nogen bestyrelsesmedlemmer.
  2. De mange sagsakter i Civilretsdirektoratet vidner om en omfattende kontrolvirksomhed. Det er derfor værd at bemærke, at Direktoratet frem til den 26. juni 2001 ikke har fundet noget at indvende.

Ulfborg-Vemb Kommunes skatteforvaltningskontrol
Ulfborg-Vemb kommune registrerede i 1987 Fonden. I alle de efterfølgende år har skatteforvaltningen modtaget og behandlet Fondens selvangivelser, som var udarbejdet af revisor og godkendt af bestyrelsen. Sammen med selvangivelserne er der altid fulgt redegørelser for udbetalingerne til projekterne. Skatteforvaltningen har ikke fundet anledning til at rejse nogen indvendinger eller skattesager over for Fonden.

Statsskattedirektoratets kontrol
Statsskattedirektoratet godkendte Fondens skattestatus i 1987.
Derefter indsendte Fonden årligt de reviderede regnskaber og en opgørelse fra revisor over bidragydernes indbetalinger til Amtsskatteinspektoratet i Herning. Denne almindelige kontrol har ikke givet anledning til nogen kommentarer.

Told og Skats kontrol
Ved de administrative omlægninger i 1990 overdrages Statsskattedirektoratets ansvar for fondes skatteforhold til det nye Told og Skat. I de efterfølgende år modtager Told og Skat i Holstebro de reviderede regnskaber og opgørelserne over bidragydernes betalinger. Denne almindelige kontrolforanstaltning har ikke givet anledning til kommentarer fra Told & Skat.
Dertil kommer, at Told og Skat foretager en række særlige undersøgelser, som typisk er igangsat af skatteministeren efter forespørgsler i Folketinget.

I foråret 1995 anmoder Told og Skat om yderligere oplysninger vedrørende regnskabet for 1993. Bestyrelsen drøftede dette på sit møde 20.04.95 og fremsender derefter det ønskede materiale.

Skatteministeren aftaler den 29.06.95 med Told og Skat i Holstebro, at "kontrollen med Tvind" skal optrappes. Told og Skat forstår det på den måde, at den skærpede kontrol også skal omfatte Fonden.
Told og Skat aflægger derfor inspektionsbesøg hos Fonden i Ulfborg. Ved den lejlighed får Told og Skat stillet samtlige bilag, ansøgninger, rapporter, samt opstillinger og korrespondance til rådighed. I en rapport den 31.10.96 udtaler Told og Skat om Fonden: 

  1. "Fonden er godkendt efter både LL § 8A og LL § 12 stk. 3. I relation til § 8-godkendelsen har fonden for 1991-93 ikke opfyldt betingelsen om antal gavegivere. Fonden er godkendt for 1994 og har fået 3 år til at nå op på det foreskrevne antal gavegivere på gennemsnitligt 250 om året." (Dette forbehold er uden betydning for Fonden, da det gælder retten til at modtage for små beløb uden forpligtende gavebrev, hvilket Fonden ikke har gjort.)
  2. "...har det af tidsmæssige grunde ikke været muligt at foretage en tilbundsgående undersøgelse af de transaktioner, der har tilknytning til udlandet, idet dette i givet fald først vil kunne ske efter den 1/11 1996, når den øvrige kontrolaktion vedrørende "Tvind-imperiet" er afsluttet."

Den 07.07.97 skriver Told og Skat til Rigsrevisionen, at den "ikke vil foretage undersøgelser om anvendelsen af de midler, der overføres til udlandet, fordi sådanne undersøgelser er forholdsvis ressourcekrævende og ikke vil stå mål med indsatsen."

Skatteministeren anmoder imidlertid Told og Skat om alligevel at gå videre med undersøgelser i udlandet. 
Den 30.04.98 afholder Told og Skat så et møde med de brasilianske skattemyndigheder om Floryl-miljøprojektet. 
De brasilianske skattemyndigheder rapporterer derefter til Told og Skat og fastslår i et brev den 08.11.99, at:

  • Floryl Florestadora eksisterer, og at det udfører sit formål, som er storstilet produktion af elektricitet med biomasse og endvidere salg af træ
  • Floryl er et almindeligt kommercielt selskab
  • Floryl har modtaget penge, som stammer fra Fonden, at disse penge er bogført som "forskud på aktiekapital", at det ikke er lige til at se nøjagtigt, hvad de er brugt til; men at intet tyder på, at det er for at skjule noget, men snarere er et udtryk for, at bogføringsstandarden er lav i Brasilien.

Den 07.08.00 beder Told og Skat Fonden svare på spørgsmål ang. oplysningerne fra det brasilianske skattevæsen vedrørende bogføringen af pengene - om en difference, man ikke kan forklare, og om hvordan formålet med bevillingen har været sikret. Da politimesteren i Holstebro kort efter indleder sin undersøgelse af Fonden, oplyser Told og Skat, at Fonden ikke skal svare på spørgsmålene.

Rigsrevisionen
I 1995 udgiver Rigsrevisionen en rapport om "Tvind-imperiet", hvori også Fonden omtales. Rapporten giver ingen anledning til tiltag i forbindelse med Fonden.

Foranlediget af statsrevisorerne fremstiller Rigsrevisionen i oktober 1998 et fortroligt notat vedrørende skatteforholdene for forskellige "Tvind-organisationer", herunder Fonden. Rigsrevisionen fremkom ikke med nogen kritik af Fondens virke, og deres rapport giver ikke anledning til nogen yderligere forespørgsler eller tiltag fra Folketingets side.

Skatteministeren
I 1997 modtager skatteminister Carsten Koch nogle spørgsmål om Fonden fra Uddannelsesudvalget, som han besvarer foreløbigt uden at finde anledning til nogen indgriben over for Fonden.

Den 20.11.98 vender skatteminister Ole Stavad tilbage til Folketingets Uddannelsesudvalg og oplyser: 

"Det er et faktum, at uddelingerne går til en meget snæver kreds inden for Tvind-imperiet. Det kunne derfor overvejes at skærpe kravene formelt, således at uddelingerne skulle komme en større kreds til gode eller at gavemodtagerne ikke skulle have organisatorisk eller økonomisk tilknytning til fondene. En sådan stramning ville imidlertid ramme andre almennyttige foreninger, typisk på nødhjælpsområdet, hvor der ofte ydes bidrag til søsterorganisationer i andre lande, eller på sygdomsområdet, hvor den modtagende kreds kan være overordentlig begrænset, uden at det "almennyttige" formål er tilsidesat..."

"Det skal i denne forbindelse fremhæves, at de pågældende organisationer m.v. efter vedtægterne har en bestyrelse, og at de i øvrigt er undergivet tilsyn fra hhv. Civilretsdirektoratet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dertil kommer, at bidragyderne må antages at lægge vægt på, at de ydede bidrag anvendes effektivt og i overensstemmelse med vedtægternes formål og derfor vil hense til organisationens generelle troværdighed."

"... det ikke er ønskeligt at stille skærpede krav til dokumentation for brug af midler i udlandet og til, at gavemodtagere ikke må have nogen tilknytning til Fonden, fordi sådanne regler vil ramme andre organisationer."

"Videre undersøgelser af Tvind gennemføres som led i den almindelige kontrol. I modsat fald vil jeg med rette kunne kritiseres for - den hidtidige indsats og resultaterne heraf taget i betragtning - ikke at anvende de tildelte ressourcer på en hensigtsmæssig måde, ligesom en fortsat fokusering på Tvind-samvirket kunne give anledning til påstande om, at Skatteministeriet varetager andre formål end de fiskale hensyn, som det efter lovgivningen skal varetage."

Den statsautoriserede revisors kontrol
Ud over statens egen kontrol har bestyrelsen efter reglerne i fondsloven antaget en statsautoriseret revisor, som løbende igennem alle årene har ført en revisionsmæssig kontrol med Fondens forhold. En revisor spiller en overordentlig vigtig rolle i kontrollen af en fonds aktiviteter. Denne rolle blev yderligere forstærket med de afbureaukratiseringstiltag, som Schlüter-regeringen gennemførte. Her blev bl.a. fondslovens krav om, at en fond skulle registreres i Fondsregisteret, ophævet. Til gengæld var det revisoren og skattemyndighederne, som på det offentliges vegne skulle påse, at alt gik rigtigt til. 
Fondens revision er blevet foretaget af statsautoriseret revisor Erik Rømer Jensen. Hans revision har i intet tilfælde givet anledning til bemærkninger eller til at foretage nogen indberetning til fondsmyndigheden.
Revisoren har år for år grundigt og kritisk gennemgået Fondens regnskabsmateriale. Han har kontrolleret de originale bilag, kontrolleret bestyrelsens protokol, bevillingerne, projektrapporterne og afregningerne fra projekterne. 
Han har krævet at se revisorpåtegnede projektregnskaber for midler, anvendt i udlandet.
Han har kontrolleret indbetalingerne fra samtlige bidragydere og hvert år opgjort, hvad hver enkelt måtte have betalt for lidt eller for meget.
Han har udfyldt og indsendt selvangivelser til de lokale skattevæsener og har indsendt det reviderede regnskab med opgørelse over indbetalingerne til Told og Skat i Holstebro.

Lovgivningen stiller strenge krav til statsautoriserede revisorers revision. Dette understregede skatteministeren, da han den 18.11.97 i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg nævnte, at en revisor kan straffes, hvis han undlader at påtale et forhold, hvor en fond anvender midler i strid med sit formål.

Den statsautoriserede revisors kontrol
En revisor spiller en overordentlig vigtig rolle i kontrollen af en fonds aktiviteter. Denne rolle blev yderligere forstærket med de afbureaukratiseringstiltag, som Schlüter-regeringen gennemførte. Her blev bl.a. fondslovens krav om, at en fond skulle registreret i Fondsregisteret, ophævet. Til gengæld var det revisoren og skattemyndighederne, som på det offentliges vegne skulle påse, at alt gik rigtigt til. 
Fondens revision er blevet foretaget af statsautoriseret revisor Erik Rømer Jensen. Hans revision har i intet tilfælde givet anledning til bemærkninger eller til at foretage nogen indberetning til fondsmyndigheden.
Revisoren har år for år grundigt og kritisk gennemgået Fondens regnskabsmateriale. Han har kontrolleret de originale bilag, kontrolleret bestyrelsens protokol, bevillingerne, projektrapporterne og afregningerne fra projekterne. 
Han har krævet at se revisorpåtegnede projektregnskaber for midler, anvendt i udlandet.
Han har kontrolleret indbetalingerne fra samtlige bidragydere og hvert år opgjort, hvad hver enkelt måtte have betalt for lidt eller for meget.
Han har udfyldt og indsendt selvangivelser til de lokale skattevæsener og har indsendt det reviderede regnskab med opgørelse over indbetalingerne til Told og Skat i Holstebro.

Lovgivningen stiller strenge krav til statsautoriserede revisorers revision. Dette understregede skatteministeren, da han den 18.11.97 i et svar til Folketingets Uddannelsesudvalg nævnte, at en revisor kan straffes, hvis han undlader at påtale et forhold, hvor en fond anvender midler i strid med sit formål.