Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika 

I de seneste år er Fonden gået ind I kampen mod HIV/AIDS I Afrika gennem en række banebrydende projekter I en række lande. Her er en oversigt over projektbevillingerne.

Bevilling

Bevillingsdato

Lande

Beløb i kroner

AIDS-forskning og HOPE- projekter i Zimbabwe, Zambia, Mozambique and Angola

30.06.96

HOPE-center i Zambia

HOPE-center i Angola

HOPE-center i Mozambique

HOPE-center i Zimbabwe

Forskning og udvikling

 

I ALT

942.000


968.000


1.284.000


587.000


219.000


4.000.000

5 HOPE-centre in Angola, Zambia, Malawi, Namibia and Mozambique

28.12.99

HOPE-center i Angola

HOPE-center i Malawi

HOPE-center i Mozambique

HOPE-center i Namibia

HOPE-center i Zambia

 

I ALT

2.184.000


2.184.000


1.148.000


942.890


2.310.000


8.769.890

Et pilotforsøg til demonstration af, at prisbillig behandling af HIV eksisterer - Læs her den afsluttende rapport

09.09.00

TCE i Zimbabwe - klinisk forsøg

200.000

TCE - Total Control of the Epidemic.

28.02.01

TCE i Zimbabwe - ekstra programmer

800.000

I ALT    

13.769.890

Om Fondens HIV/AIDS projekter i Afrika og deres baggrund

Fondens bestyrelse har over en fem-årig periode fra 30.06.96 bevilget et betydeligt beløb til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika.

De samlede bevillinger udgør 13.769.890 kr. Langt det meste er anvendt til sygdomsforebyggelse og til hjælp til de sygdomsramte. 419.000 kr. af de samlede bevillinger er imidlertid givet til forskning i HIV/AIDS-behandling. Hjælpen er ydet i 6 lande i det sydlige Afrika, som er blandt de lande i verden, som er allerhårdest ramt af epidemien.

Siden denne sygdom først blev opdaget for 20 år siden, er 56 millioner mennesker over hele jorden blevet smittet. Heraf er 20 millioner omkommet som følge af sygdommen - langt de fleste i Afrika. Dette tabstal svarer til antallet af den 2. verdenskrigs ofre i Stillehavsområdet fra Japans invasion af Kina i 1936 til atombombernes fald over Japan. 

Selv hvis en langt mere intensiv bekæmpelses- indsats end den, der nu er undervejs i det internationale samfund, blev iværksat på globalt plan, må det forventes, at antallet af sygdomsofre vil stige stejlt i de kommende 10 år. Således er infektionsraten i Zimbabwe nu 33% af den seksuelt aktive aldersgruppe.

Da Fonden i juni 1996 bevilgede de første 4 mio. kr. til HIV/AIDS-bekæmpelse i 4 hårdt ramte lande i det sydlige Afrika, var forståelsen for AIDS-katastrofens omfang langt mindre i verdenssamfundet, end den er i dag. 

Fonden støttede i første omgang opbygningen af Humana People to People's HOPE-centre. Disse har vist sig at have en meget stor betydning for lokalsamfundene. I disse centre kan mennesker få råd og vejledning, herfra udspringer oplysningskampagner, her afholdes kurser i positiv livsførelse for HIV-ramte, her drives ungdomsklubber, her foregår HIV-testning, her organiseres hjælpeprogrammer for de forældreløse, pleje af de døende og meget andet. Centrene har reddet mange menneskeliv, og de har betydet en forbedret livskvalitet for HIV-smittede og for deres nærmeste - og de har således levet op til deres navn som centre for HÅB midt i en prøvelsens tid.

Fondens bidrag til HOPE-center-projekterne har været helt afgørende for, at det har været muligt for Humana People to People at udvikle dette meget betydningsfulde koncept i kampen mod epidemien.

Ud fra erfaringerne med HOPE-projekterne skabte Humana People to People i løbet af 1999 TCE- konceptet - Total Control of the Epidemic. I februar 2000 blev dette projekt lanceret internationalt, og det første projekt åbnede i Zimbabwe i april 2000. TCE er skabt i erkendelsen af, at ingen hidtidige HIV/AIDS-programmer, heller ikke HOPE-programmet, forsøger at give en helhedsløsning på forebyggelsesarbejdet. Netop dette er TCE et svar på. Helt kort går projektet ud på at erklære epidemien total krig i ét geografisk område efter det andet. I et sådant område med 100.000 indbyggere ansættes 50 socialarbejdere - TCE Field Officers. Over en tre-årig periode opsøger de igen og igen alle indbyggerne i deres område, hus for hus, person for person.

TCE-projektet har haft stor succes. I det første område i Zimbabwe har de 50 feltofficerer mobiliseret flere tusind frivillige, "The Passionates" ( "de lidenskabelige"), som nu også deltager i arbejdet med at mobilisere hvert enkelt menneske til at beskytte sig selv og sine nærmeste mod smitte og til en forøget indsats til fordel for sygdommens utallige ofre.

TCE blev skildret i en 5 minutters reportage den 8. juli 2000 i CNN International's Inside Africa- program i forbindelse med AIDS-konferencen i Durban i sommeren 2000.

Du kan se reportagen her
(Kræver windows media player)

I efteråret 2000 vandt TCE AGFUNDs internationale pris (Arab Gulf Program for United Nations Development Organizations) som det bedste pioner- udviklingsprojekt inden for AIDS-bekæmpelse i udviklingssamfund. Prisen blev overrakt i Geneve af FNs generalsekretær Kofi Annan. I maj 2001 blev TCE-programmet præsenteret for de afrikanske statsoverhoveder i plenum ved OAU-topmødet i Abuja i Nigeria. 

TCE-projektet dækker i dag 800.000 mennesker i Zimbabwe, Mozambique og Botswana. I Botswana, som har en infektionsrate på 40%, vil TCE dække alle landets 1.7 mio. indbyggere i løbet af 2001. TCE bliver her betalt af Botswanas regering og af CDC Botswana (CDC er den amerikanske stats Center for Disease Control).

Fonden bevilgede den 9. september 2000 100.000 kr. til klinisk forskning i prisbillige behandlingsformer. Dette kontrollerede eksperiment med behandling med multivitaminer, selen, aspirin og klorokin er afsluttet, og en endelig rapport udkommer snart.

Den 28. februar 2001 bevilgede Fonden 800.000 kr. til ekstraprogrammer inden for TCE i Zimbabwe. Det grundlæggende TCE-program dækker først og fremmest lønningerne til de ansatte socialarbejdere. Ekstraprogrammerne vil blive brugt til trykning, særlige aktiviteter og lignende.

Kofi Annan har på FN Special Session om HIV/AIDS i juni 2001 opfordret verdenssamfundet til at fremskaffe 10 milliarder dollars om året til en global AIDS-fond. USA og Japan har hver lovet at give 200 millioner dollars; kun få andre lande har afgivet løfter. Dette illustrerer meget godt det enorme problem med manglende bevillinger, som verdenssamfundet står overfor med den frygtelige epidemi.

Fondens tidligere bestyrelse er af den opfattelse, at Fonden med sit bidrag på knap 14 millioner kr. til HIV/AIDS-bekæmpelse har ydet en meget betydningsfuld humanitær indsats, som verdenssamfundet tydeligvis sætter pris på.

Se 10 min. film om TCE (Kræver Windows Media Player)

Se 30 sec tv-spot om HOPE-projekter i Afrika (Kræver Windows Media Player)