Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

SPØRGSMÅL MED SVAR

1. Hvad er en Fond?
En fond er en selvejende institution, som ingen ejer. Bestyrelsen, der er selvsupplerende, råder over fonden efter reglerne i fondsloven. En fond kan være erhvervsmæssig eller almennyttig. En fond skal betale skat af sit overskud, ligesom et aktieselskab, men fonden kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrække uddelinger til virkeliggørelse af fondens formål.

2. Hvad er Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet?
Fonden blev oprettet i 1987 af to stiftere. Dens vedtægter blev godkendt af Fondsregistret, hvorefter Statsskattedirektoratet anerkendte den som værende indenfor Ligningslovens prg. 12, stk. 3. Det betød, at givere, der for en periode på 10 eller flere år forpligtede sig til at give 15% af deres skattepligtige indkomst til Fonden, kunne få et skattefradrag svarende til deres gave til Fonden.

3. Hvem var med i Fonden?
Fonden har i årenes løb haft 335 givere, der alle har været med i Lærergruppen ved Skolesamvirket Tvind. 

4. Hvor er Fondens penge kommet fra?
Fonden har gennem sine 15 år modtaget 75 millioner kr. i gaver fra 335 givere, som alle har betalt pengene ud af deres privatindtjente lønindtægter.

5. Må en almennyttig fond støtte formål i udlandet?
Ja. I forhold til fondsloven og skattelovgivningen er der ingen forskel på, om det formål en almennyttig fond støtter, er en aktivitet i Danmark eller i udlandet.

6. Må en fond give penge til nogen, den kender?
I følge fondslovgivningen må en fond ikke give penge til mennesker, der er i nær familie med stiftere og bestyrelsesmedlemmer. Derimod må en fond gerne give gaver til organisationer og virksomheder, der drives, ledes eller ejes af mennesker, som er nære venner eller bekendte af bestyrelsen og stifterne, så længe den enkelte bevilling ligger inden for fondens formål, og så længe bevillingen faktisk anvendes til disse formål, og modtagernes formål er i overensstemmelse med, hvad bevillingen gives til.

7. Må man oprette en almennyttig fond for at give midler til nogen, man kender?
Ja, så længe den enkelte bevilling, som fonden yder, ligger inden for fondens formål, må man gerne oprette en fond, for at denne kan støtte en eller flere organisationer, der drives, ejes eller ledes af mennesker, som er nære venner eller bekendte af stifterne.

8. Har Fonden aldrig afleveret regnskaber til skattevæsnet?
Fonden har hvert år siden den blev stiftet i 1987 afleveret selvangivelser, udarbejdet af en statsautoriseret revisor til skattevæsenet i Ulfborg-Vemb Kommune; med regnskaberne fulgte en redegørelse for de projekter, Fonden havde støttet.

9. Har skattevæsenet ikke holdt øje med Fonden?
Jo. Told og Skat i Holstebro har hvert år nøje gennemgået Fondens reviderede regnskaber. Told og Skat har ligeledes hvert år sammenholdt Fondens liste over gaver med hver af de 335 giveres selvangivelser for at sikre sig, at alle selvangivelserne var korrekte. 

10. Har skattevæsenet aldrig været på inspektionsbesøg hos Fonden?
Jo. I 1996 var Told og Skats inspektører på et flere dages besøg hos Fondens regnskabsfører, hvorunder alt regnskabsmateriale, protokoller osv. blev gennemgået. Told og Skats gennemgang har ikke ført til kritik.

11. Har Fonden snydt i skat?
Nej. Fonden har overholdt skattelovgivningens regler. Told og Skat har heller ikke fundet nogen anledning til at kræve skat af Fonden eller ekstra skat fra bidragydere, der havde trukket bidrag til Fonden fra på deres personlige selvangivelse.

12. Hvorfor startede politiet sin undersøgelse?
Kun politiet kender det rigtige svar på spørgsmålet. Ud fra politimesterens udtalelser er det nærliggende at tro følgende: Politiet startede sin undersøgelse med henvisning til en tv-udsendelse, hvor nogle få enkeltpersoner fremkom med nogle helt ubegrundede anklager mod Fonden. I sin undersøgelse har politiet udspurgt disse personer, men politiet har ikke ønsket at tale med de mennesker, der kendte til Fondens forhold.

13. Hvorfor rejste politiet sigtelser?
Kun politiet kender det rigtige svar på spørgsmålet. Ud fra politimesterens udtalelser er det nærliggende at tro følgende: Politiet rejste sigtelser med formodning om, at Fondens penge slet ikke var brugt til formålet, men til noget helt andet. Politiet havde imidlertid omfattende dokumentation, der viste, at pengene var brugt til formålet, men valgte at lægge vægt på et par enkeltpersoners mundtlige udsagn.

14. Hvorfor foretog Politiet en ransagning?
Kun politiet kender det rigtige svar på spørgsmålet, men det er sådan, at politiet først kan foretage en ransagning, når en dommer har givet tilladelse hertil. Politiet påstod over for dommeren, at de havde en begrundet mistanke om, at nogle af Fondens projekter var gennemført i modstrid med formålet. Politiets grundlag var dog meget tyndt.

15. Hvad var det for 4 projekter, dommeren i sin ransagningskendelse skrev, at man havde mistanke om ikke levede op til fondens formål?

  1. Voice of the Third World-projektet. Sagen er imidlertid, at blandt politiets dokumenter findes referater og rapporter, der viser, at det blev bevilget og gennemført som et forskningsprojekt.
  2. Miljøprojektet Floryl. Sagen er blot, at talrige dokumenter, som politiet havde, viser, at miljøprojektet driver en af verdens største plantede energiskove, og derved bidrager til at beskytte Jordens atmosfære mod væksten i drivhusgasser.
  3. Nye vinger til Tvindmøllen -skrev dommeren, var ikke et forskningsprojekt. Det har han helt ret i. Projektet var godkendt som et naturbeskyttelsesprojekt, og som sådan faldt det helt inden for Fondens formål.
  4. Forskningsprojektet af 1. marts 1995 var heller ikke et forskningsprojekt, skrev dommeren. Dette passer ikke med den ansøgning og den bevilling, som politiet havde. Politimesteren har senere i retten indrømmet, at han er klar over, at ansøgeren trak ansøgningen tilbage, og at Fonden aldrig udbetalte nogle penge til projektet.

16. Hvordan foregik Politiets ransagning?
Politiet havde fået tilladelse til at ransage 9 adresser over hele landet. De ankom på samme klokkeslæt alle steder. Pressen var forinden blevet underrettet, og et par af stederne var tv-kameraet stillet op, allerede inden politifolkene ankom. 50 betjente og edb-eksperter deltog. Politifolkene, der var bevæbnet med skydevåben, ringede ikke på, men valgte i stedet at slå døren ind for derpå at storme ind i alle lokaler.

17. Overholdt politiet reglerne for ransagninger?
Nej. På flere måder overtrådte politiet reglerne for, hvordan en ransagning skal foregå. Nogle politifolk nægtede at vise deres politiskilt, ligesom de ikke fremviste ransagningskendelsen til alle de mennesker, der blev udsat for ransagningen. I øvrigt nægtede de i timevis disse mennesker ret til at ringe til deres sagfører.

18. Hvad har politiet beslaglagt?
Politiet beslaglagde, hvad de kunne finde af papirer og computere inden for de bygningskomplekser, der stod i deres ransagningskendelse. Blandt andet tog de og beslaglagde derefter bærbare computere, som tilhørte gæster, der tilfældigvis var på besøg, den dag ransagningen fandt sted. Fonden har en sekretær, som på een computer havde alt regnskab og korrespondance om Fonden. Denne med samt dens indhold fik politiet beredvilligt udleveret med det samme. Politiet beslaglagde imidlertid snesevis af andre helt private computere, som tilhører mennesker, som intet havde med Fonden at gøre. Disse computere er fortsat i politiets varetægt.

19. Hvad gør de, der har været udsat for politiets undersøgelser, ransagninger og beslaglæggelser?
De, der havde været ude for ransagning og beslaglæggelser, klagede til dommeren i Ringkøbing. Det var den samme dommer, som havde givet politiet ret til at foretage ransagningen. Denne tilladelse fastholdt han i retten den 4. maj 2001. Den 7. august skal Vestre Landsret behandle en klage over dommeren i Ringkøbings afgørelse.

20. Hvorfor har politiet taget Fondens penge?
Fonden havde på ransagningsdagen 750.000 kr. på sin bankkonto. Dette var penge, som bestyrelsen agtede at uddele til almenvelgørende formål, såsom bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika. Politiet har nu beslaglagt disse penge med henvisning til, at hvis Fondens bestyrelsesmedlemmer kendes skyldige i skattesvig, da kan skattevæsenet få pengene.

21. Hvad har Fonden at gøre med Tvind?
Fonden blev oprettet i Tvind og har officiel adresse på Skorkærvej 8, Ulfborg, dvs. i Tvind.

22. Hvad har Fonden at gøre med Lærergruppen?
Fondens 335 bidragydere har alle været eller er med i Lærergruppen ved skolesamvirket Tvind.

23. Er det rigtigt, at Fonden giver penge til sig selv?
Nej, det passer ikke. Fondens penge er gået til at drive projekter inden for forskning, naturbeskyttelse og humanitære formål. Det vil sige, at midlerne ikke er givet tilbage til nogen.

24. Har Fondens bestyrelse kendt de mennesker, som har drevet de projekter, som Fonden har støttet?
Ja. Fondens bestyrelsesmedlemmer har oftest haft et personligt bekendtskab med de personer, der drev projekterne. Dette er almindelig praksis også fra andre fonde, og det er fuldt lovligt.

25. Er der nogen, der har draget personlig fordel af Fonden?
Ja. Det store antal modtagere af humanitær bistand til krigsofre i Kosova, Angola og Guinea-Bissau, oversvømmelsesofrene i Mocambique og mange, mange mennesker, som er blevet ramt af HIV/AIDS-krisen i Afrika.