Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

MILJØPROJEKTET FLORYL

Projektets navn: Miljøprojekt Floryl
Ansøger: La Societé Verte & L´Energie Eternelle
Udfører: Floresta Atlantica (Brazil) Ltda
Periode: 1992-2001
Bevilliget beløb: 20.704.000 kr.
Udbetalt beløb: 17.982.000 kr.

Beskrivelse af projektet:
Der er tale om to sammenhængende projekter, der har til formål at støtte et stort anlagt miljøprojekt med dyrkning af en energiskov til produktion af biomasse til fremstilling af energi, der ikke forringer Jordens CO2-balance samt etablering af et elværk til produktionen.
Desuden etablering af integrerede indtægtskilder til finansiering af projektet fremover.

Projektets status og afslutning:
Begge projekter er afsluttet og Fonden har modtaget 10 rapporter, reviderede regnskaber samt bilag med bl.a. undersøgelsesresultater, udtalelser og billeder.

Global Warming, eller drivhuseffekten, er et forhold, der er genstand for megen debat og uenighed. I sine implikationer er denne opvarmning en potentiel katastrofe af større omfang end alle hidtil kendte katastrofer, inkl. AIDS. Drivhuseffekten består i, at CO2 og andre såkaldte drivhusgasser (som metan) fra den menneskeskabte produktion og energiforbrænding undslipper Jorden i så store mængder, at disse gasser er ved at danne et lag i atmosfæren, der gør Jorden til et drivhus, med stigende temperaturer og de dermed forbundne konsekvenser for de nuværende livsformer på planeten. Mange anser drivhuseffekten for et faktum. Men uanset om der er enighed herom eller ej, er den blotte risiko for, at der er noget om det, en tilstrækkelig omfattende trussel til at tage affære og at søge Jordens CO2-udslip begrænset og kontrolleret.

Derfor har mange regeringer på et møde i Japan, i Kyoto, i 1997 vedtaget et dokument, Kyoto Protokollen, om nationale begrænsninger for CO2-udslip og med datoer for, hvornår de nye begrænsninger er sat igennem. Protokollen pålægger de industrialiserede lande inden udgangen af 2008 at reducere deres udslip med mindst 5% i forhold til 1990-niveauet. I protokollen angives metoderne til at opnå dette mål:

  • Skovplantning og bæredygtigt skov-management

  • Research, promotion af nye og fornyelige former for energi (som biomasse-energi, vindkraft og vandkraft)

Det er denne traktat, som den amerikanske regering for nylig har besluttet ikke at tiltræde. Dette har medført internationale reaktioner fra f.eks. den tyske og den franske regering. Den danske regering har ratificeret Kyoto Protokollen.

Mange forskere, regeringer og enkeltpersoner anerkender faren for, at Jordens CO2-udslip kan true temperaturen i atmosfæren og dermed forårsage uoverskuelige konsekvenser. Stående heroverfor må også andre end regeringer gøre noget. Med eller uden bevågenhed. Med eller uden klap på skulderen. For egen regning.

Og nogen gør også noget. F.eks. Shell.

Shells gigantiske miljøprojekt

Det projekt, som Shell gik i gang med i 1980, bestod i at tilplante store arealer med skov, hvor der kun var tør, ufrugtbar, lav vækst i forvejen. Den brasilianske regering tilbød dengang firmaerne skattelettelser for at få dem til at åbne store, nye områder med fattig jord op for dyrkning. Shell og i øvrigt en række andre firmaer tilplantede store arealer med skov.

Da skattelettelserne ophørte, ophørte også flere af firmaerne med at passe plantagerne, og dele af dem er gået tabt på grund af myreangreb og brande og ligger upassede hen. Florylprojektet på Fazenda Jatobá står som det mest veldrevne og velbevarede af disse projekter.

Det vil sige, plant en gigantisk skov på steder, der ikke kan bruges til andet, og hvor den vækst, der er der i forvejen, er ringe. Skovens vækst vil da forbruge store mængder CO2, idet alle grønne planter opnår vækst ved at omdanne CO2 til ilt. Sålænge væksten foregår og træerne ikke fældes, er CO2 regnskabet ren gevinst, fordi de forbruger af den CO2, som der er for meget af i atmosfæren.

Efter nogle år vil skoven begynde at blive høstet, og hvis vi tænker os, at hele skoven blev brugt til biomasseforbrænding til at producere elektricitet, ville CO2-regnskabet være neutralt. Det vil sige, at det er muligt at producere meget store mængder elektricitet med et neutralt CO2-regnskab i stedet for de altid negative regnskaber, der følger med afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie.

Efter års forberedelser for at finde det rette sted, den rette jord, og de rette træer, gik Shell i 1980 ind i det brasilianske selskab "Floryl Florestadora", der ejede et stykke jord på 103.800 ha - en rektangulær blok på 18 km på den ene led og 58 km på den anden led beliggende midt i Brasilien i det sydvestlige hjørne af delstaten Bahia. Et tørt og ufrugtbart stykke land med lav buskbevoksning.
På dette gigantiske stykke jord, på størrelse med 1/3 af Fyn, begyndte Shell tilplantning i 1982 og fortsatte op igennem 80’erne, indtil 36.000 ha var tilplantet. I overensstemmelse med brasiliansk miljølovgivning skulle 20.000 ha ud af de godt 100.000 ha henstå som uberørt reservat til beskyttelse af naturmiljøet.
På dette vigtige punkt gik Shell en ekstra mil i henseende til naturbeskyttelse. I stedet for at tage 20% med den dårligste jord og lade det ligge hen, anlagde Shell de 100.000 ha med en række såkaldte biologiske reservater, der blandt andet fungerer som korridorer for fauna og fugleliv. De biologiske reservater er 200 m brede og går nord-syd fra flod til flod (de 2 floder udgør det samlede jordstykkes langsider) og er 1½-2 km lange.

Derudover er der det "store" biologiske reservat, der er 2 km bredt og strækker sig fra flod til flod. Desuden er også områderne langs med floderne lagt hen som naturreservater. Mod nord i en bredde af 3-4 km, og mod syd i en bredde af 0.2-0.5 km.
I alt 30% fik lov at ligge urørt hen.

Oversættelse af avisartikel fra 1992 af Frank Andean, tidligere general manager på Floryl Florestadora, den forhenværende ejer af farmen Jatobá:

Nyt tilflugtssted for Brasiliens vilde dyr
Plantageskovdrift kritiseres ofte for ikke at gøre noget for at forbedre miljøet eller hjælpe natur og dyreliv. Men pionerprojektet på Jatoba-plantagen gør denne kritik til skamme, idet det giver nyt liv til dens ugæstfrie naturmiljø og tiltrækker ulve, pantere og tukaner indenfor dens velbeskyttede område.

I 1981 var Jatoba-farmen blot et stykke tørt, ufrugtbart land med sparsomme og forkrøblede buske i staten Bahias sydvestlige del. I dag er Jatoba-farmen hjemstedet for et omfattende plantageskovprojekt, der ledes af Floryl Florestadora, et selskab under Shell Brasilien. 

Fazenda Jatobá dækker en eneste blok land på 104.000 ha, et areal, der kan sammenlignes med det areal, som Rio de Janeiro by ligger på.
Mere end 1/3 af af dette areal - 37.000 ha - er allerede blevet tilplantet med Pinus tecunumanii, Pinus caribaea og Eucalyptus grandis.

Skovforskningsprojekter, som undersøger forskellige måder at optimere produktionen på, stedet og dueligheden af over 60 forskellige træarter, dækker andre 600 ha.

Målet på projekt Jatobá er at skabe en bæredygtig, plantet skovressource, som kan imødekomme fremtidens behov for træ. Plantagen drives for at producere træ til industrielt brug med korte rotationsforløb; eucalyptus er klar til at blive fældet efter 6 år, fyrretræerne efter 12 år.

Den typiske vegetation i dette barske hjørne af Bahia varierer mellem "cerrado" (savanne med lavt, løvfældende krat) og "campina" (åbent land med græstuer). Disse fattige vegetationstyper er resultatet af fattig jord, tørt klima og århundreder af ukontrollerede brande, som mennesker har brugt for at rydde land til græsning.

Jorden i området er en dyb, sandet latosol, der har et gennemsnitsindhold af ler på 10-15%. På grund af jordens oprindelse i kvartskrystaller er den ufrugtbar, og som resultat af brande er der kun mellem 1 og 2% organisk materiale. Den gennemsnitlige nedbør er 1400 mm. Der er 5 måneders tørtid mellem maj og september, og i september er jordens underskud på fugtighed steget til 170 mm. Årets gennemsnitstemperatur er 21 grader. 

Området ligger fjernt fra byer, og befolkningen er sparsom. Hovedaktiviteterne er sojabønneproduktion, ekstensiv kvæggræsning og smålandbrug. I dag er størstedelen af jorden i regionen uudnyttet.

Brand er en konstant trussel, særligt i tørtiden. Håndfaste forholdsregler tages for at forebygge brand, inklusive et system af perimeter-brandbælter og interne brandbælter. En skovpatrulje er konstant på udkig efter ild fra observationstårne og fra bil, når de kører rundt på de 2000 km veje.

Målet på Jatobá har altid været at bevare og beskytte og så lade naturen gå sin gang. Effekten af denne politik er allerede synlig efter kun 10 år. Vegetationstætheden og antallet af plantearter er steget markant i nogle af reservaterne. Fuglepopulationerne er nu rigelige og varierede, særligt ved floderne, og de inkluderer grønne papegøjer, røde papegøjer og tukaner. Der er også betydelige populationer af hjorte, bæltedyr, mankeulve, og både gulbrun og plettet panter. De sidste 3 arter er truede i Brasilien og var ikke tilstede her for 10 år siden. Det er klart, at mange arter, helt eller delvis truede, er flyttet ind i plantagens beskyttede område.

I perioden 1990-93 gennemførte den brasilianske naturbeskyttelsesinstitution FUNATURA tekniske og videnskabelige undersøgelser for Floryl Florestadora. Den viser, at der er ca. 148 forskellige fuglearter i skovene samt jaguar, bæltedyr, dådyr og ulve. Et mangfoldigt dyreliv, der ikke er begrænset til de reserverede jordstykker, men spreder sig ligeså godt i den tilplantede skov, hvilket blot gør projektet bedre end forventet.

FUNATURAS undersøgelser 
I 1990 besluttede Floryl at iværksætte en vidtrækkende undersøgelse af resultaterne af sit eget management af både den naturlige vegetation og plantagen. En uafhængig organisation, baseret i Brasilia, Funatura (en privat fond, der bruger universitetsforskere som konsulenter), blev udpeget til at udføre en række studier. Dette arbejde, som betales af Shell Brasil med 500.000 USD (3½ mio. kr.) vil bedømme mange forskellige aspekter: områdets geologi; grundvandstand; flodvandets mængder og vandkvalitet; jordens karakteristika i reservater og tilplantede arealer; klima; vegetationstyper i reservaterne; dyre- og insektpopulationer.

"Cerrado"-jorderne i deres forskellige varianter er en af de mest udbredte vegetationstyper i Brasilien, men den har kun tiltrukket ringe videnskabelig opmærksomhed. Det økologiske projekt på Jatobá repræsenterer en ideel mulighed for at genoprette balancen. Det vil kunne danne grundlag for en enestående bedømmelse af "cerrado"-jorder, vegetation og fauna, med og uden brandbeskyttelse, med og uden menneskelig indblanding.

Erfaringen på Fazenda Jatobá viser klart, at intensiv, industriel skovdrift kan udføres, samtidig med at mange aspekter af det oprindelige miljø bliver forbedret. Den øgede forståelse for disse ting vil bidrage væsentligt til intelligent management af "cerrado"-jorderne i årene fremover.

Shell Brasil lagde et stort arbejde i projektet og er et eksempel på, at store internationale firmaer deltager aktivt i naturbeskyttelse.

Rapporterne fortæller for eksempel følgende om forarbejdet:
Der blev lavet forsøg med, hvilke træsorter der bedst kunne gro. En lille afdeling på 100 ha blev tilplantet med 200 forskellige sorter af fyr og eucalyptus, der ville gøre direkte sammenligning mulig i henseende til, hvilke der klarede sig bedst på den fattige jord. Der blev gjort forsøg med forbehandling af jorden - med gødning, uden gødning og mindre mængder gødning, samt forsøg med at plante træer på jord, der forud havde været tilplantet med en anden afgrøde.
Et interessant resultat var, at træer, der groede på tidligere sojamarker, groede væsentligt hurtigere end de øvrige.

Imellem de 25-50 ha store plots er der veje, hvilket er nødvendigt både i forhold til at passe skoven og i forbindelse med brandbekæmpelse og fældningen. 

Set fra luften har skoven altså "bare" pletter spredt ud over det hele, som til forveksling ligner fældet skov, men som ikke er det. Det er blot den oprindelige lave buskvegetation.

Plantagen har et strålende perspektiv med vidtrækkende konsekvenser, hvis det lykkes: at kunne producere energi, som det har taget enorme mængder af CO2 at fremstille, og som frigør knap så store mængder CO2 under omsætningen til energi. Hvis store procentdele af verdens energiproduktion blev til på samme måde i stedet for ved forbrænding af fossil energi, ville det være et omfattende og afgørende skridt i den rigtige retning med et rigtigt CO2-regnskab. Samtidig omdanner projektet ufrugtbare landområder til store biomasse-producerende landskaber og naturreservater. 

I oktober 1991 blev det opgjort, at miljøprojekt Floryl hidtil havde kostet Shell og den brasilianske stat - i form af skattelettelser - 47,5 mio.$, og at energiskoven, som man med rette kan kalde den, på dette tidlige tidspunkt, knap 10 år efter de første plantninger, rummede 3,3 mio. m3 biomasse. Skoven vokser med 700 m3 biomasse i døgnet, eller årligt med 240.000 m3. I dag - anno 2001- skønnes skovens totale biomasse at udgøre knap 6 mio. m3.

Floresta Atlantica overtager Jatobá-farmen

Efter en omlægning i Shell-selskabernes struktur udbød Shell Brasil ejendommen til salg, og det lykkedes selskabet Floresta Atlantica at købe ejendom og skov for 9 mio. dollars. Det "held" som det var at kunne erhverve en værdi af 47 mio. dollars for 9 mio. var helt nødvendigt for overhovedet at kunne forestille sig at føre projektet til ende uden at være Shell.

Floresta Atlantica stod nu med den gigantiske opgave at skulle passe og vedligeholde skoven og forberede energiproduktionen. At påtage sig denne opgave kræver indsats i årtier fremover. Og det handler på ingen måde om kortsigtede eller halvhjertede indsatser. Det er en indsats, der ikke kunne påregne hverken succes eller overskud de første mange år, og derfor måtte hente sin inspiration fra lange udblik ind i fremtiden. 

Blot enkelte oplysninger er sigende om omfanget af opgaven:

  • Der skal vedligeholdes 2.000 km veje og brandbælter - heraf skal 140 km nye brandbælter omkring de mest truede steder omgående udbedres. 
  • Skovmyrerne skal forhindres i at ødelægge skoven. 10 arbejdere og 2 teknikere udførte i første halvår af 1993 bekæmpelse af de ødelæggende bladskærermyrer på 12.000 ha. Her var 44.000 myretuer.
  • Skoven skal udtyndes. Hver tredje række skal fældes, så de 2 efterladte får plads at brede sig på og en større andel af regnvandet. 
  • Der er 1.666 træer pr. ha. Efter 6-8 år skal der tyndes ud for at sikre fortsat vækst. Hvis udtynding ikke finder sted, vil væksten stagnere, fordi der ikke er regnfald og næring nok til 1.666 store træer pr. ha. Der skal udtyndes 180.000 m3 træ om året. 

De nye ejere var på ingen måde sikret succes med deres forehavende. 
De gik i gang med frisk mod med at planlægge og finde finansiel støtte fra donorer, begrundet i projektets miljø- og forskningsmæssige kvaliteter.
Floresta Atlantica ansøgte bl.a. foreningen La Societé Verte, som accepterede samarbejdet og ansøgte Fonden om finansiel støtte. (Senere overtog foreningen L´Energie Eternelle La Societé Verte´s rolle.)

Projektet havde tre hovedsager:

  • at videreføre det igangværende miljø- og forskningsprojekt, som gik ud på at frembringe elektricitet på en måde, som ikke forringer Jordens CO2-balance.
  • at etablere en indtægtsgivende landbrugsproduktion, der kunne betale for vedligeholdelsen af skoven, indtil fældningen af træerne giver overskud. (Længere ude i fremtiden vinkede en endnu større opgave: nemlig tilplantning af yderligere områder - men det var ikke med i dette projekt.)
  • at etablere et elværk med en kapacitet på 1 MW til produktion af CO2-neutral energi på grundlag af træ fra nødvendig udtynding i plantagen. Formålet hermed var at skabe grundlag for forarbejdning af træer, der fældes for at tynde ud, så der også på den måde kan skabes overskud til at vedligeholde skoven, indtil fældningen kan give overskud.

Vedligeholdelse af energiskoven
Dette arbejde bestod i følgende hovedopgaver:

  • Brandbeskyttelse og slukning af brande. I 1993 blev 60 brande opdaget, og korrekt nedkæmpet. 7 mand arbejder konstant med at holde vagt fra vagttårne, holde brandbælter og veje vedlige med bulldozere og traktorer.
  • Kontrol og bekæmpelse af bladskærermyrer og insekter.
  • Forebyggelse af bosættelser og ødelæggelser af skoven.
  • Statistisk analyse og måling af træernes vækst.
  • Selektiv fældning = udtynding af 36.000 ha skov.
  • Ledelse af projektet. 
  • Vedligeholdelse af værksteder til reparation af maskiner og køretøjer.
  • Vedligeholdelse og pasning af bygningerne på Jatobá.

Etablering af indtægtsgivende produktion
Det var hensigten at etablere en indtægtsgivende produktion, der kunne betale for vedligeholdelsen af skoven. Det lykkedes imidlertid ikke at etablere en økonomisk givtig landbrugsproduktion på den fattige jord. Et forsøg med tilplantning af kartofler på 30 ha slog fuldstændig fejl trods udmærket eksperthjælp. Årsagen var først og fremmest det høje indhold af aluminium i "cerrado"-jorden. 
Sideløbende blev der tilplantet 500 ha med eucalyptus, og en planteskole med 1 million træer blev plantet og voksede. Den påtænkte udplantning skulle have været finansieret af kartoflerne. Udplantningen fandt derfor ikke sted, men planteskolen blev i stedet til et indtægtsgivende projekt, idet træerne kunne sælges. Der var bl.a. 150.000 velvoksende citrustræer i planteskolen.
Eftersom der ikke var råd til at investere i flere forsøg, der var i fare for at slå fejl, blev den indtægtsgivende landbrugsproduktion lavet om til en savværksproduktion, der samtidig kunne udnytte udtyndingstræet. Set i bakspejlet ser det måske selvfølgeligt ud med et savværk i forbindelse med en plantage. Men da plantagen endnu var ung, og træerne derfor ikke store, var udtyndingstræerne små, og det satte kraftige grænser for, hvilke træprodukter, der kunne komme ud af det. Mangt og meget blev forsøgt - paller, limtræ, småbrædder. Det endte med stolper. Runde, imprægnerede stolper. Det var et produkt, der var et marked for.

Udtyndingstræet udgjorde i 1996 65.000 m3, hvoraf 16-17% blev til salgbart træ, nemlig 11.000 m3, svarende til 1500 lastbillæs. I dag er volumen oppe på 180.000 m3. 
I 1994 blev der solgt 600 m3.
I 1995 2.700 m3. 
I 1996 11.000 m3. 

Og i løbet af 2002-3 forventes savværket at kunne betale for skovens vedligeholdelse helt og holdent.

Etablering af elværk
Et elkraftværk er blevet opbygget med en kapacitet på 1 megawatt, som nu leverer al strøm til stedet ved forbrænding af affaldstræet. Den CO2-neutrale energiproduktion er startet og danner grundlag for savværksproduktionen og tørreovnene. 

Etableringen af elkraftværket har været et pionerprojekt, der langt fra var sikret succes fra starten. Faktisk opgav det firma, der havde kontrakt på opsætningen, at gøre det færdigt. De trak sig ud og efterlod et ikke-fungerende kraftværk. Floresta Atlantica overtog da selv færdiggørelsen. Det var under disse omstændigheder, Fonden gav en ekstrabevilling på 750.000 kr. 

Da elværket i 1996 havde leveret et halvt års stabil elforsyning, var betingelsen opfyldt for, at ejendomsretten til elværket kunne overgå til Floresta Atlantica.

Summa summarum og de lange perspektiver

Inden 2010 forventes egentlig fældning af de ældste dele af energiskoven at kunne starte. I øvrigt har fældningsplanerne vist sig at måtte ændres. Shell beregnede i sin tid 18-20 år til fældning. Træernes faktiske vækst i de forløbne år peger mere og mere mod en 25-30-årig vækstperiode. 
Når fældningen starter, vil høsten kunne finansiere tilplantningen af de nye arealer, således at der altid plantes nye træer for dem, der fældes.

Shell lagde en gigantisk start på et enestående miljø- og forskningsprojekt.
Floresta Atlantica har ført projektet videre gennem 10 år. 

Yderligere 10 års drift med udtynding, vedligehold, drift af kommercielt savværk og el-produktion forestår. Dernæst kommer yderligere 10-20 års tilplantning af endnu større arealer end de 36.000 ha energiskov, der nu står og vokser og årligt øger verdens biomasse med 240.000 m3 om året og årligt omdanner store mængder CO2 fra atmosfæren til ilt og biomasse. 

Et gigantisk projekt, som Floresta Atlantica fortjener tak for at have overtaget og fortsat, og som Fonden fortjener tak for at have været fremsynet og modig nok til at have støttet.

Top

 

Fazenda Jatobá 
Fazenda Jatobá er kendt i regionen som en god arbejdsplads og er den eneste af sin størrelse, der sikrer fast arbejde i en region, der ellers kun tilbyder daglejerarbejde. Der er 300 fastansatte på farmen.
Arbejderne kommer fra landsbyer i regionen, og Fazenda Jatobás økonomiske betydning for udvikling i disse landsbyer er tydelig.
Savværket er en moderne, industrialiseret arbejdsplads med gode sikkerhedssystemer og kurser og uddannelse for de ansatte. De ansatte udgør områdets højest kvalificerede arbejdskraft inden for skovdrift, mekanik og administration. 
Fazendaen har en velfungerende klinik med en sygeplejerske.
Fazendaen tilbyder faciliteter som oplyste fodboldbaner, parabol-tv, klubber og fællesarrangemeter med underholdning.
Til Fazendaen hører en kantine, der gratis forsyner alle paa fazendaen med god og nærende mad.
Det er derudover et fristed fra alkohol, hvilket de ansatte sætter meget stor pris på, og hvilket gør fazendaen til et meget roligt og fredeligt sted i modsætning til byernes rå liv

 

Princeton University's Eric Larson fra universitetets School of Engineering & Applied Sciences, Center for Energy and Environmental Studies, skrev i maj, 1994 i et brev til Florylprojektet:
"Fra mine diskussioner med mange skovforskere i Brasilien står det klart, at de data, der er blevet indsamlet fra mange prøver og forsøg på Floryl igennem mere end 10 år, repræsenterer den mest omfattende og detaljerede kilde til viden noget som helst sted i Brasilien (og sandsynligvis hele verden) om plantageskovdrift på cerrado-jorder med begrænset regnfald... (informationer, som kan gøre det muligt for os)... bedre at forstå de biofysiske krav til en bæredygtig træproduktion på regnvandsbegrænsede cerrado-jorder...."

Top