Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

Politistat eller Retsstat?

Den 7. August 2001 var jeg til retsmøde i Viborg i Vestre Landsret. Jeg hørte bl.a. advokat Bent Unmack Larsen tale. Han fremhævede, at i en Retsstat politiet kun få tilladelse til at foretage ransagning og dermed bryde den grundlovssikrede husfred, hvis de har en rimelig formodning om, at en forbrydelse er begået. 
Dette gælder ikke i en Politistat. 

Den formodede forbrydelse, han henviste til, var mandatsvig og skattesvig. Han talte, fordi statsadvokaten har sigtet fire personer med tilknytning til "Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet" for denne forbrydelse. Fonden har over 15 år modtaget private midler på ialt 75 mill. kr. fra over 300 lærere ved Tvindskoler. 
På baggrund af sigtelserne tillod retten i Ringkøbing for 4 måneder siden, at Politmesteren i Holstebro kunne foretage ransagning af 9 adresser rundt om i landet. Denne tilladelse bad Unmack Larsen nu Vestre Landsret omgøre, idet han påstod, at statsadvokaten ikke kunne have en rimelig formodning om, at en forbrydelse er begået. 

Mandatsvig betyder efter loven, at man misbruger en adgang til at handle for en anden for derved at berige sig selv eller andre. Den forbrydelse kan, fastslog Unmark Larsen, umuligt være begået i denne sag.
Han angav to grunde:

  1. Medlemmerne af en fonds bestyrelse er selve ledelsen af fonden. Bestyrelsen har derfor ikke et "mandat" til at handle på vegne af fonden. Bestyrelsen "er" fonden - og har derfor ikke mulighed for at begå den forbrydelse, politiet har sigtet den for. Hvis derimod en ansat i fonden havde misbrugt en fuldmagt til at skaffe sig økonomisk vinding, kunne man have talt om mandatsvig, men det er ikke det, politiet sigter til.

  2. Forbrydelsen "mandatsvig" forudsætter et berigelsesmotiv. Det er imidlertid ubestridt, at fondens midler er bevilget som formålsbestemte ydelser. Når midler bevilges til et formål, kan man ikke tale om berigelse for modtageren. Heller ikke hvis det skulle vise sig, at fondens bevillinger var givet til formål udenfor fondens vedtægter, der kunne tales om mandatsvig. Når f.eks. Røde Kors modtager penge til nødhjælp, kan man hverken tale om, at Røde Kors eller de nødlidende bliver rigere.

Politiets mistanke om mandatsvig er grundløs, konkluderede Unmack Larsen. Efter retsplejeloven kan politiet kun få tilladelse til ransagning, hvis der er en rimelig begrundet mistanke. De kan derfor ikke få tilladelse til en fisketur.

Iøvrigt redegjorde en anden forsvarer, Kornerup Jensen, i Landsretten for, at der heller ikke kunne være tale om skattesvig. Skattesvig forudsætter nemlig, at man lyver overfor skattevæsnet eller skjuler vigtige oplysninger. Kornerup Jensen fremlagde fondens selvangivelser, og dokumenterede, at fonden i alle år har redegjort rigtigt for midlernes anvendelse. Oplysninger, som også politiet har haft. Selv om retten nu mange år efter eventuelt måtte konstatere, at nogle af fondens bevillinger ikke har været fradragsberettigede, er det ikke skattesvig, fordi bestyrelsen hele tiden har holdt skattevæsnet fuldt underrettet.

I sin replik sagde statsadvokaten, at han ikke så nogen grund til, at Landsretten omgjorde dommeren i Ringkøbings beslutning. Ransagninger hører, bemærkede han, til dagens orden, og han henviste til, at der foretages i hundredvis af ransagninger landet over hver dag. 

Er det et beroligende svar? Efter min opfattelse er der flere forhold i denne sag, hvor spørgsmålet om Retsstat eller Politistat bliver sat på spidsen. 
Efter min mening:

  • har en rigtig Retsstat en presse, der tør afsløre, når statsmagten vilkårligt kaster sig over grupper og enkeltpersoner, som den finder usædvanlige eller uønskede
  • har en rigtig Retsstat et politi, som hverken lader sig koste rundt med af ansvarsløse journalister eller af politiske interesser
  • kan alle i en rigtig Retsstat få en retfærdig rettergang, fordi de ikke (heller ikke i pressen) bliver udråbt som skyldige, før end de er dømt.

Gælder det for Danmark?

Mikael Norling, mag. scient. soc.
Med i Tvinds lærergruppe