Forsiden
Hvad er Fonden?
Projekterne
The Voice of the Third World - et projekt
Miljøprojektet Floryl -
et projekt
Fondens bidrag til bekæmpelse af HIV/AIDS i Afrika
Spørgsmål med svar
Har staten ført tilsyn?
Hvem må en fond støtte?
Erik Werlauffs responsum
Må Fonden støtte en erhvervsvirksomhed i udlandet?
Aage Michelsens responsum
Henrik Christrup(H): Domfældelse helt usandsynlig
Fondens bidragydere
Fondens tidligere bestyrelse
Artikler og meddelelser
Ekspertudtalelser om Fondens projekter
Til støtte for humanitære formål
Til fremme af forskning
Til beskyttelse af natur- miljøet
En hilsen til fremtiden

 

Hvem skal betale for kampen mod AIDS i Afrika?

En menneskelig katastrofe af usete dimensioner og med dødsofre i antal der får enhver af de sidste 50 års blodige krige til at blegne, udspiller sig i stilhed på kontinenter der ligger under et døgns rejse fra vores egen gadedør. Det er så småt ved at gå op for vores del af verden, at det foregår, at vi må gøre noget eller at nogen må gøre noget. 

Vi står overfor et spørgsmål hvor intet mindre end "alt" bliver nødt til at blive sat ind.
Det betyder at statskasser må tilsidesætte deres forbehold, internationale organisationer må gå i spidsen og samle midler, private og NGO´s af alle størrelser må sætte alle sejl til. At bekæmpe udviklingen af AIDS-epidemien er så stor en opgave at kun få fatter omfanget og dermed omfanget af den indsats, der skal til.

Mit navn er Lars Peter Pendrup. Jeg er skoleleder og har arbejdet indenfor skolesamvirket Tvind siden midten af 70'erne. Jeg er et af de mennesker der i en årrække har givet 15% af min indkomst til en fond, hvis formål det er at sætte ind mod nogle af denne verdens store og uoverstigelige problemer. Problemer der ikke kan vente på at blive bearbejdet til statskasser får sig besluttet for at sætte økonomi og organisatorisk kraft bag. 

Fonden har som et af sine initiativer igennem de seneste år stillet midler til rådighed for udviklingen af kampen mod AIDS i det sydlige Afrika. Midlerne har været brugt til at opstille metoder til bekæmpelse af AIDS både medicinsk men også organisatorisk. HOPE var titlen på de projekter under Humana People to People, der kastede sig ud i arbejdet med, sammen med de lokale, at organisere kampen mod epidemien.

Arbejdet med HOPE gav mod. Det gav mod til at vove påstanden "AIDS-EPIDEMIEN KAN BRINGES UNDER KONTROL!!". En metode, et system, en bevægelse så dagens lys: TCE - Total Control of the Epidemic. Område for område skulle gennemtrævles af mennesker i et tæt samarbejde. TCE-officers, der hver gennemtrævler sit område, mobiliserer frivillige til at gennemføre arbejdet med at få kontakt med alle individer i området, at få fastslået deres status og få undervist dem i hvordan de skal håndtere deres status, at få hånd om alle sideeffekterne af AIDS; at skaffe mad til dem, der er uarbejdsdygtige som følge af sygdommen, organisere omsorg for de syge og mobilisere de efterladte børn til overlevelse. 
At få kontrol over et område på 100.000 mennesker vil koste 100.000 US $ om året i 3 år.
Strategien viste sig at holde. Allerede inden udgangen af år 2000 blev TCE-bevægelsen tildelt AGFUND-prisen (Arab Gulf Program for the United Nations Development Organizations) på 150.000 US $. I dag knap 2 år efter starten på projektet har Mozambiques Sundhedsministerium taget metoden til sig, og der er sat midler ind på at sætte TCE i gang i en række provinser i Mozambique. Botswanas sundhedsminister har sat sig i værk for at sætte TCE i gang i forhold til hele den botswanske befolkning, og metoden breder sig til andre afrikanske lande.

TCE har vist sig som en overbevisende metode i kampen mod AIDS-epidemien.
Jeg er stolt af at have kunnet bidrage til denne udvikling gennem at afstå 15% af min indkomst. 
Det er skammeligt at være vidne til hvordan jeg og de andre bidragydere til Fonden og ikke mindst de, der har lagt hovedet i blød for at udtænke hvordan flest mulige midler kunne komme formålet til gode, bliver mistænkeliggjort, kriminaliseret og overfaldet som var vi forbrydere. Det er pinligt at der ikke er mandsmod bag de myndigheder der står bag dette til at indrømme, at de ikke kan finde noget mistænkeligt, ulovligt eller bedragerisk, for der er ikke noget.
Værst er det at disse angreb tjener til at aflede opmærksomheden fra det egentlige, sagen, eller sagerne.

Her var det bidragyderen til Fonden, der talte, men som skolelærer må jeg også lige fortælle, at der i et år har været en indsamling til TCE i gang i Danmark blandt elever og lærere. Det er lykkedes at indsamle i alt 800.000 dkr. til TCE, altså nok til at betale for endnu et område med 100.000 mennesker.
Det har været en stor fornøjelse at møde danskerne på gaden. Der er umiddelbar forståelse for sagen, og størrelsen af de indsamlede midler er et kontant vidnesbyrd om opbakning.

Vi står overfor en opgave hvor hele menneskeheden må lægge skulder til.
Til jer der forestår den vedholdende chikane af dette arbejde: HOLD NU OP! - og næste gang I møder et ungt menneske på gaden med en plastikbøsse og en rød kasket med bogstaverne TCE, så læg en promille af jeres årsindkomst eller bare en 20'er i bøssen!

Venlig hilsen
Lars Peter Pendrup
Ndr. Strandvej 95
3150 Hellebæk
Tlf.: 28 40 88 91
E-mail: pendrup@worldonline.dk